Ekstra Bladet

Den tidligere topangribe­r David Nielsen er helt afklaret med fyringen i den norske klub Strømsgods­et

- MICHAEL QURESHI

David Nielsen er færdig som cheftræner i den norske klub Strømsgods­et.

– Det har været en proces over flere uger. De er kommet til mig, og jeg er kommet til dem, og så har vi holdt nogle møder. Og jeg er sådan set ikke i tvivl om, at det er den rigtige beslutning, at vi stopper her, fortæller David Nielsen til Ekstra Bladet.

Strømsgods­et har i maj måned vundet to Tippeligak­ampe samt en pokalkamp, tabt to kampe og spillet en enkelt uafgjort.

Det er ikke sådan, at der er kaos eller kæmpe krise i klubben, men David Nielsen kunne godt selv mærke, at det gik den forkerte vej.

– Vi tabte 0- 4 i weekenden, men selv da vi vandt 3- 1 i den forrige runde, så har jeg siddet med samme følelse i kroppen. Jeg kan godt mærke, når både spillere og omgivelser mister den nødvendige glød, og så er jeg den første, der er klar til at komme videre, siger David Nielsen.

Ungt udviklings­hold

Strømsgods­et vandt for to år siden det norske mesterskab under Ronny Deila, som David Nielsen afløste, da han blev hentet til skotske Celtic. Men det har været svære vilkår for David Nielsen at spille med et ekstremt ungt udviklings­hold og samtidig levere resultater.

Den tidligere FCK- angriber klager dog ikke.

– Jeg er ked af det på spillernes vegne, at vi ikke er der, hvor vi burde være. Når den defensive tryghed og den vilde energi forsvinder, så bliver det op ad bakke. Når mine styrker ikke kommer frem til spillerne længere, og det jeg står for, så er det tid til, at parterne skilles, siger David Nielsen.

David Nielsen nåede også flere stærke resultater med Strømsgods­et, og han var en væsentlig del af udviklinge­n af teenagefæn­omenet Martin Ødegaard, der endte med at blive solgt til Real Madrid.

Nielsen frygter ikke for fremtiden, og om der lander endnu et attraktivt trænerjob til ham.

– Det at blive fyret er en del af den her trænerbran­che. Hvis du kun vil være træner, når solen skinner, så er du i den forkerte verden. Jeg tager det helt stille og roligt og glæder mig over de ting, jeg har opnået i min tid i Strømsgods­et.

miq@ eb.dk

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark