Ekstra Bladet

Klar til at punktere balloner

-

PARIS ( Ekstra Bladet): For et par år siden var hun Caroline Wozniackis hade- modstander. For Julia Görges havde fundet opskriften til at irritere – og slå hende tre gange i rap. Heraf de to gange, de har krydset klinger på grus.

Den normalt så iltre tysker formåede således at spille mere tålmodigt og sende et hav af høje bolde ned til danskeren, mens hun ventede på blottelsen og gjorde pointet færdigt – som regel med sin store forhånd.

Dengang havde hun top tipotentia­le, men siden er Görges blegnet og gledet tilbage til en 72. plads på verdensran­glisten.

Det lader danskeren sig nu ikke lade sig lulle i søvn af.

– Hun kan spille på virkelig højt niveau, og så kan hun tabe til nogen, som man ikke forstår, hun kan tabe til. Man ved aldrig, hvilken version af hende der dukker op. Det må vi se i morgen, sagde hun efter gårsdagens træning, der blandt andet gik ud på at tæmme høje bolde.

Men også returnerin­gerne var i fokus.

Hun er god på grus

– Hun har en god forhånd, som hun gerne vil ind og styre med, og så har hun en god serv. Hun spiller aggressivt men kan også godt lide at mikse spillet op. Hun kan godt lide gruset. Det passer godt til hendes spil, vurderer Caroline.

Humøret red stadig på førsterund­esejren, der verfede premiere- nerverne væk, og hendes far og træner føler da også, at en god fortsættel­se hænger meget på Caroline selv.

– Vi kender hendes taktik, siger Piotr Wozniacki.

– Hun har en god serv, så det er vigtigt, at Caroline returnerer godt. Derefter skal hun bare holde koncentrat­ionen og spille sin egen tennis. Görges vil prøve at gøre kampen urytmisk og bombardere fra forhåndssi­den. Det var det, vi trænede lidt på i dag ( i går, red.).

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark