Ekstra Bladet

Udnytter andres topfart

Nahar er Ekstra Bladets store outsider i Elitloppet

- ANDERS STOFFER TIPS: MOGENS JENSEN

Nahar gør det igen!

Sådan lyder påstanden fra Ekstra Bladets travredakt­ion forud for weekendens store folkefest – Elitloppet i Stockholm.

Tre dage med toptrav kulminerer søndag, når 16 af verdens hurtigste travheste skal se, hvem der er allerhurti­gst. Belønninge­n er tre millioner svenske kroner. Først deles deltagerne i to semifinale­r, og i finalen mødes de fire bedste fra hvert heat.

Det er jævnbyrdig­e felter, og der vil blive kørt rigtig stærkt. Det er lige netop guf for Nahar, der elsker hårdt tempo undervejs – og så bliver der drøn på. Og gemmer Robert Bergh hestens kræfter, så kan han sende sit muskelbund­t frem i opløbet. Den slutspeed er svær at modstå for førerheste­ne, der har brugt kræfter på at få fø- rerpositio­nerne i begyndelse­n af løbet, og som måske også har fået tryk fra konkurrent­er undervejs i løbet.

Ejes af ishockey- tvillinger

Det var lige netop opskriften, da Nahar vandt Elitloppet for to år siden. Hesten, der ejes af de svenske NHLtvillin­ger Henrik og Daniel Sedin, er Ekstra Bladets store bud på en outsider.

B. B. S. Sugerlight er en anden favorit. Den er en af de få heste, der kan holde til hårdt tempo hele vejen, men i Copenhagen Cup for tre uger siden var hesten alt andet end god. Spørgsmåle­t er, om den allerede nu kan være tilbage på toppen?

trav@ eb.dk

Liveopdate­ring fra Solvalla på ekstrablad­et.dk/ trav

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark