Ekstra Bladet

BILLEDET, DU IKKE TROEDE, DU SKULLE SE: Muslimske Imam knokler for DF

- JAMES KRISTOFFER MILES PRIVATFOTO

Imam Sanneh er måske den eneste sorte muslim på midlertidi­gt ophold i Danmark, der nogen sinde har hjulpet det islam- og indvandrin­gskritiske Dansk Folkeparti med at føre valgkamp.

Ikke desto mindre er det lige præcist det sælsomme syn, bilisterne på de østjyske landeveje i disse dage kan støde på, hvis de kører forbi en lygtepæl i færd med blive prydet med den lokale DF’er Mette Hjermind Denckers plakat. Og det er der en god grund til.

Imam Sanneh, der oprindelig­t stammer fra det afrikanske land Benin, men som i dag bor i Spanien, er nemlig Mette Hjermind Denckers svoger. Og Sanneh, som i øjeblikket er i Danmark på et tre måneder langt turistvisu­m for at besøge Mette Hjerminds søster, har valgt at bruge noget af tiden i landet på frivilligt at hjælpe med Dansk Folkeparti­s valgkampag­ne.

Farveblind­t

Mette Hjermind Dencker, der har været folketings­medlem siden 2011, har på sin Facebook- profil delt et billede af Imam Sanneh i fuld gang med at hænge DFplakater op.

– Jeg kan godt se, at det ikke lige er et billede, man kunne regne med at se, siger Mette Hjermind Dencker til Ekstra Bladet og forklarer:

– Imam er troende muslim og kommer fra Benin i Afrika, hvor han er vokset op. Han bor i Spanien lige nu. Men han vil faktisk også gerne til Danmark en dag. Han kan godt forstå vores politik. Og han synes, det er godt, at man har en udlændinge­politik, der stiller krav til folk, siger Mette Hjermind Dencker.

– Men I er jo indvandrin­gskritiske og islamkriti­ske. Skaber det ikke en noget speciel stemning mellem dig og din svoger, når I sidder over middagsbor­det?

– Nej. Dansk Folkeparti jo fuldstændi­g farveblind­t. Vi er komplet ligeglade med, om folk er hvide eller sorte eller gule. Og han er også enig i, at det kræver, at man lægger en indsats. Lige nu er han på turistvisu­m. Og han

Han kan godt forstå vores politik. Og han synes, det er godt, at man har en udlændinge­politik, der stiller krav til folk

vil meget gerne arbejde, så denne gang har han hjulpet med at hænge mine plakater op, lyder det fra Mette Hjermind.

Omkring en fjerdedel af indbyggern­e i det vestafrika­nske Benin er muslimer. Landet var frem til 1960 en fransk koloni.

Mette Hjermind Dencker har givet tilladelse til at bruge billedet fra hendes Facebook- profil. Imam Sanneh har dog ikke ønsket at give interview til Ekstra Bladet.

jkm@ eb.dk

 ??  ??
 ??  ?? Imam Sanneh fra Benin er på visit i Danmark, hvor han giver svigerinde­n en hjælpende hånd i valgkampen.
Imam Sanneh fra Benin er på visit i Danmark, hvor han giver svigerinde­n en hjælpende hånd i valgkampen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark