Ekstra Bladet

FAMILIEN FØLER MED SOSU’ER

I JØRGEN JENSEN FIK DØDSSPRØJT­E: To sosu- assistente­r idømt betinget fængsel og dagbøder for at være skyld i ældre mands død i Aarhus

- JAKOB ROHDE- BRØNDUM PRIVATFOTO

To social- og sundhedsas­sistenter virkede både lettede og tilfredse, da de i går slap for fængsel i sagen om den 88- årige Jørgen Jensens død på plejehjemm­et Sifsgård i Aarhus.

Anklager Rikke Hyttel havde krævet tre måneders ubetinget fængsel til begge tiltalte, men domsmandsr­etten i Aarhus idømte den 27årige 20 dages betinget fængsel, mens den 33- årige slap med 20 dagbøder a 400 kr.

Dødsfaldet skete, da de to sosu- assistente­r ville lindre Jørgen Jensens smerter efter et lårbensbru­d i juli 2013.

Den 33- årige sosu- assistent fandt nogle smertestil­lende piller – paracetamo­l – men i stedet for at få manden til at sluge dem, besluttede hun at give dem intravenøs­t i en såkaldt venflon.

Hun knuste de hvide tabletter og opløste dem i saltvand, hvorefter hun bad sin 27- årige kollega om at sprøjte væsken direkte ind i mandens blodåre.

Jørgen Jensen døde få sekunder senere.

Tilfredse pårørende

Jørgens Jensens pårørende har fulgt hele sagen mod de to sosu’er.

– Det er godt at få sat punktum i sagen. Både for os selv, men jo også for de tiltalte. Straffen har jeg ingen kommentare­r til. Jeg stoler på, at dommeren har vurderet rigtigt, sagde sønnen Lars- Peter Jensen.

Under retssagen har de nu dømte sosu- assistente­r forklaret, at de gav sprøjten på baggrund af misforståe­lser, dårlig kommunikat­ion og forvirring på etagen den pågældende dag.

Vi kan sagtens sætte os ind i, at det også er forfærdeli­gt for dem. Vi kender dem jo

Sønnen Lars- Peter Jensen

– Det er da forfærdeli­gt at tænke på, at vores fars død kunne være undgået. Jeg har svært ved at sætte ord på det, men det er jo småting, der bare skulle have været anderledes, så var det aldrig sket, og tænk, hvis de havde gjort det på et ungt menneske, sagde datteren Lene Bøjlesen.

Undskyld til familien

Begge de dømte sosu- assistente­r har under hele sagen været meget berørte, og den 27- årige sosu- assistent, som tidligere har været familiens kontaktper­son på Sifsgård, har også undskyldt sagen direkte over for familien.

– Vi kan sagtens sætte os ind i, at det også er forfærdeli­gt for dem. Vi kender dem jo, siger Lars- Peter Jensen.

Begge de dømte har erkendt fejlbehand­lingen, men de har under hele sagen nægtet uagtsomt manddrab.

. jrb@ eb.dk

 ??  ?? 88- årige Jørgen Jensen døde, efter han fik sprøjtet saltvand med knuste piller direkte ind i blodet.
88- årige Jørgen Jensen døde, efter han fik sprøjtet saltvand med knuste piller direkte ind i blodet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark