Som 17- årig var Nedzad Avdic millimeter fra at blive et af ofrene for den blodige massakre i Srebrenica
Med hænderne bundet bag ryggen gik Nedzad Avdic for 20 år siden en tur, han aldrig glemmer.
Sammen med adskillige muslimske medborgere blev den 17- årige dreng ført til skolens udgang – med udsigt til at blive endnu et offer for folkedrabet i Srebrenica, der kostede 8000 muslimske mænd og drenge livet.
– Jeg ville bare have, at det skulle gå hurtigt, fortæller den i dag 37- årige mand til AP og erindrer, hvordan de serbiske soldater råbte ’ Srebnica var og vil altid være serbisk’, mens skuddene dræbte de unge mænd en efter en.
Nyhedsbureauet har mødt Nedzad Avdic på den skole, hvor hundredvis af mænd og drenge blev skudt og dræbt i dagene fra 11.- 20. juli 1995. Skolen var et af de steder, mændene blev samlet, hvis de havde forsøgt at flygte fra byen – og straffen var ikke til forhandling. Nedslagtningen blev den værste massakre i Europa siden 2. verdenskrig.
Pøl af blod
Nedzad Avdic nåede at se flere af sine landsmænd ligge i en pøl af blod, før han selv stod foran soldaterne. I sidste sekund besluttede de sig for at køre ham og en gruppe andre unge mænd et andet sted hen i nærheden for at udføre henrettelsen der. På ladet af bilen gemte den dengang 17- årige dreng sig bag nogle af de andre, husker han.
– Blot for at leve et par sekunder mere.
I sin skræmmende beretning fortæller han, hvordan mændene herefter blev linet Nedzad Avdic overlevede massakren i Srebrenica. 20 år senere står de timer, han lå med skudsår og blødte, helt klare. Her er han ved mindestenene for folkedrabet.
– men han var stadig i live. Sådan lå han i timevis – blandt døde mænd og søbet ind i blod.
– Jeg blødte og ventede på at dø, fortæller han til AP.
Først da der blev stille, løf-
tede han hovedet. Og sammen med den eneste anden overlevende i gruppen fik han sneget sig derfra, inden den næste bil fyldt med dødsdømte mænd ankom til stedet.
Efter fire dage og en intens kamp for overlevelse nåede de to mænd til en lille muslimsk landsby. Nedzad Avdic besvimede, mens folk stimlede sammen om ham. Men han overlevede.