Ekstra Bladet

Hundredtus­inder døde, men: Krigen var en fed forretning

-

Mens invasionen af Irak førte til en katastrofe for landets befolkning, var krigen en guldrandet forretning for private amerikansk­e virksomhed­er med gode forbindels­er til militæret og den daværende Bush- regering.

På tidspunkte­t for massakren i Bagdad i september 2007 havde det omstridte Blackwater således kontrakter på 800 millioner dollars – godt fem mia. i nutids- kroner – med USA’s militær i Irak. Det fastslog nyhedsmedi­et NPR i en analyse af firmaet.

Trofast Bush- støtte

Blackwater blev grundlagt i 1997 af den tidligere Navy SEAL Erik Prince og eks- kolleger fra specialsty­rkerne.

Han kom fra en stenrig familie inden for bilindustr­ien i Michigan og havde derfor egne penge til at starte selskabet.

Prince var en trofast støtte af præsident Bush og hans republikan­ske parti. Over en årrække frem til 2007 donerede han 200.000 dollars til partiets kandidater, herunder George W. Bush selv og personer, der stillede op til de to kamre i Kongressen.

Samme år som indgåelsen af tys- tys- aftalen med det danske forsvar var Erik Prince ifølge Jyllands- Posten på besøg i Danmark, hvor Blackwater overvejede at starte aktivitete­r.

I dag er Prince angiveligt ude af Blackwater, der har skiftet det belastede navn ud og kalder sig Academi.

Omkring tidspunkte­t for den danske aftale stemplede en FNrapport den udbredte brug af private sikkerheds­firmaer som et skalkeskju­l for lejesoldat­er. FN har dog siden selv benyttet private bevæbnede vagter i blandt andet Afghanista­n.

Invasionen af Irak og de efterfølge­nde væbnede konflikter har frem til i dag kostet 219.000 irakere livet ifølge hjemmeside­n Iraqi Bodycount.

USA havde knap 4500 faldne i Irak frem til sidste år.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark