Ekstra Bladet

Sprit- bilister snuppet på McDonald’s

- ANNELISE PEDERSEN anpe@ eb.dk

En opmærksom medarbejde­r ved McDonald’s i Varde spottede ved halv fire- tiden natten til lørdag to spiritusbi­lister inden for samme minut.

Der er tale om to 29- årige kvinder – der ikke kender hinanden – og som uafhængigt af hinanden kom kørende ind på McDonald’s i Varde i hver deres bil.

Det fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyll­ands politi, Claus Skovgaard.

To lige efter hinanden

– Der kørte en kunde ind i drive- in’en på McDonald’s i Varde, og personalet vurderede, at hun var spirituspå­virket og kontaktede politiet. Mens vi snakkede med medarbejde­ren, kunne vi høre, at der var en utålmodig kunde, der tudede i hornet bagved. Og det viste sig, at denne kunde også var spirituspå­virket, siger vagtchef Claus Skovgaard.

– Da vedkommend­e bagved kom frem til lågen, skønnede medarbejde­ren igen, at denne kvinde også var påvirket af spiritus. De har i øvrigt ikke noget med hinanden at gøre, så vidt vi ved. Men der er tale om to 29- årige kvinder.

– Vi kørte derud og konstatere­de, at det var rigtigt, at de begge var påvirket af spiritus, siger vagtchef Claus Skovgaard. – Hvor stor var promillen? – Det ved vi ikke endnu. De blev begge taget med, og der er udtaget blod af dem begge, og så får vi en promille- erklæring på et tidspunkt. – Var de svært påvirkede? – Det kan jeg ikke sige noget om, siger vagtchefen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark