– Du har vel for længst udtjent din ’ værnepligt’. Hvorfor bliver du ved?
– Ude på det der arbejdsmarked kaldes man ’ firmaets mand’, hvis man har været det samme sted i 26 år, og det passer godt på mig. Sådan er jeg i udpræget grad. Det er sådan, jeg er opdraget. Man løber ikke af pladsen. Jeg kan godt lide at møde op på samme måde hvert år. Jeg er showets tryghedsfaktor, mens det jo er de an- dre optrædende, der er nervøse. Det er faktisk ikke mig, der skal føre mig frem. Det er noget af det sværeste at lære som konferencier, siger Jacob Haugaard.
63- årige Haugaard har efterhånden så mange forskellige film, sange, shows og skøre projekter bag sig, at han skal spidse blyanten mere end én gang, hvis han skal nedfælde sit cv på papir. Står det til gøgleren selv, er der dog ikke meget, der tyder på, at karrieren er forbi.
– Diskussion om, hvornår man bør stoppe i showbiz, har jeg haft med Finn Nørbygaard et utal af gange. Jeg har altid sagt til ham: ’ Finn, vi skal altså dø med støvlerne på’. Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre, men det er sådan et billede, jeg har i hovedet. Sådan skal det være.
Jeg har altid sagt til ham: Finn, vi skal altså dø med støvlerne på Det sværeste ved at være en medieluder som mig det er faktisk at holde til at være uden for rampelyset i perioder
Jeg ved sgu ikke rigtig, hvad jeg skal gøre, hvis jeg blev pensioneret sådan for alvor. Jeg kan ikke holde mig i ro, hvilket jo i grunden er paradoksalt, når jeg nu var i Folketinget for Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer.
Den fødte entertainer
Det er et standardsvar i underholdningsbranchen, at kunstnere altid siger ’ at de er født til det’, når man spørger, hvorfor de har valgt et liv i rampelyset. Medmindre man er cirkusprinsesse eller kronprins, er svaret normalt en tilsnigelse, men i Haugaards tilfælde ser det ud til at holde stik.
– Jeg har altid haft det rigtig godt med at vise mig frem, hvilket ikke altid faldt i god jord, da jeg var barn. Ofte, når vi havde været ude i byen, sagde mine forældre: ’ Ja- cob, skal du da altid vise dig sådan!’. Behovet har altid været der, og på den måde er det jo Guds under, at jeg er havnet i showbiz, siger Jacob Haugaard og fortsætter:
– Jeg ved ikke, om man kan kalde mig ekshibitionist, men jeg kan simpelt hen godt lide det. Det sværeste ved at være en medieluder som mig det er faktisk at holde til at være uden for rampelyset i de perioder, hvor man af den ene eller anden grund ikke er på.
Et håndværk
Selv om Jacob Haugaard lever og ånder for de otte dage om året, hvor han kan trække i det kulørte arbejdstøj og kalde sig selv ’ Mr. Grøn Koncert’, forholder han sig ydmygt til opgaven, som han ikke er meget for at indrøm- me er ’ et kald’.
– Det er sgu i bund og grund et håndværk. Lidt ligesom hvis du ringer efter en murer, der ved præcis, hvor langt i jorden en havemur skal gå, men selv når jeg arbejder, føles det ikke som et arbejde. Jeg har det ligesom en landmand. Jeg laver noget, når der er noget, der skal laves. Det er min identitet, siger Jacob Haugaard og slutter:
– Vores søn Nicolai blev spået til kun at skulle blive 17 år. Han blev næsten 38, og det skyldes jo alle de penge til forskning, vi har samlet ind via Grøn Koncert. At have været med til på den måde at gøre livet lettere og længere for andre, det er det hele værd, konkluderer Jacob Haugaard.