DEN GRÆSKE KRISE

Grækenland indfører euroen i 2002 og kan derved kalde sig en del af eurozonen.

I 2004 viser det sig, at Grækenland snød med de økonomiske nøgletal, som gav dem adgang til eurozonen. EU- Kommissionen sender derfor feta- landet en advarsel.

Ved udgangen af 2009 er landets gæld 2232 milliarder kroner, og landets kreditværdighed nedgraderes.

I 2010 modtager landet den første økonomiske hjælpepakke. Samtidig forringer regeringen pensionsordninger, de indfører skattestigninger og højere ben- zinpriser og fastfryser lønnen til offentligt ansatte.

I 2011 strejker grækerne for alvor som følge af de mange nedskæringer. Grækenland får endnu en stor hjælpepakke fra EU til gengæld for, at landet lover at skære endnu mere i budgettet.

Regeringen vælger i 2013 at lukke den statslige tv- station ERT. De 2700 ansatte bliver fyret, og i alt er arbejdsløsheden i landet på svimlende 26,8 procent.

I januar i år vandt partiet Syriza regeringsmagten sammen med partiet De Uafhængige Grækere. Par- tierne gik til valg på at være mod de reformer, som EU kræver, at Grækenland indfører for at få mere støtte.

Sidste weekend stemte grækerne nej til en gældsaftale med kreditorerne, mens landet 1. juli overskred en deadline for at tilbagebetale lån til Den In- ternationale Valutafond. Således er landet tæt på total statsbankerot.

Grækenlands gæld er nu på svimlende 2500 milliarder kroner.