Mistede hatten til damer i billard

Hvis man godt kan lide et glas øl eller to og samtidig selv synes, at man er helt ferm til skomagerpot, så kan man komme i klemme. Det måtte Lars Mikkelsen for ikke så længe siden erkende efter en tur til Svendborg.

– Jeg havde fundet ned på et værtshus i en kælder ved havnen, og der var billard. Her faldt jeg så i snak med en flok damer, som udfordrede mig ved bordet, og da jeg egentlig selv synes, at jeg er ret god til skomager, og da ingen af damerne lignede hajer, sagde jeg ja.

Men det skulle han ikke have gjort.

– De hældte sgu på mig. Hold da op. I en lind strøm kom der glas, og til sidst var jeg så hamrende fuld, at jeg hverken kunne spille eller lade være, og så begyndte jeg at tabe, griner han.

De fleste ved, at Lars Mik- kelsen altid er iført en kasket. Den er en uundværlig del af ham, når han befinder sig uden for hjemmet. Men damerne i Svendborg havde set sig lun på hatten og gik benhårdt efter den.

– Jeg måtte af med den. Der var ikke noget at gøre. Den røg på spillets alter. Og dagen efter måtte jeg rundt i Svendborg for at finde en ny. Men pyt. Den var nok ved at være udskiftningsmoden alligevel. Mine kasketter holder ca. et års tid. Så begynder min kone at sige, at det er tid til udskiftning. Og jeg tror, at det var lige før, vi nåede det tidspunkt, så mit årlige hattekøb blev bare fremskyndet en smule af, at jeg fik læsterlige klø af nogle bredskuldrede Svendborgdamer. Men så har man da prøvet det også, fastslår en smilende Mikkelsen.

kash Lars Mikkelsen måtte afgive sin karakteristiske hat til et par ’ bredskuldrede Svendborgdamer’.

POLFOTO