Ekstra Bladet

Mysterium: Død pige uden navn

- METTE FLECKNER fleck@ eb.dk

Det er fortsat et mysterium, hvem den cirka 4 år gamle pige er. Siden det computersk­abte billede blev offentligg­jort for et par uger siden har 50 mio. amerikaner­e set eller delt billedet på Facebook, og de fleste er dybt rørt over den uidentific­erede piges skæbne.

Resterne af pigen, som amerikansk­e medier har døbt ' Baby Doe' , blev fundet 25. juni i en affaldssæk langs kysten på Deer Island udenfor Boston. Det er uvist, hvor længe hun har ligget død, og om affaldssæk­ken med barnet er skyllet i land, eller om den blev dumpet på bredden.

Trods omfattende retsmedici­nske undersøgel­ser har man ikke kunnet påvise en præcis dødsårsag. Pigens lig bærer ikke synlige tegn på kvæstelser, og i øjeblikket afventer man resultatet af prøver for at se, om hun er blevet forgiftet.

Efterforsk­er tips

Sagen om barne- liget kan risikere at ende som en såkaldt ' cold case'. Ingen har endnu meldt sig og fortalt, hvem ' Baby Doe' er, så efterforsk­erne kan komme vide- re med sagen.

– Hvordan kan det være, at ingen savner hende, spørger amerikaner­ne på Facebook igen og igen.

I torsdags opdaterede organisati­onen National Center for Missing & Exploited Children billedet af pigen og tilføjede hende øreringe.

Distriktsa­nklager Dan Conley sagde i torsdags til Fox News, at politiet har ef- terforsket mange tips om pigen og havde helt konkret tjekket 20 børn efter henvendels­er.

– Hvis hun så ud som på billedet, kan vi alle være enige om, at hun har været meget bedårende. Og hun fortjener den værdighed at få en begravelse, siger han.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark