Ekstra Bladet

Har jagtet millionern­e fra Hvidovre til USA

-

Stein Baggers svenske forretning­spartner Mikael Ljungman blev i 2010 idømt syv års fængsel samt en erstatning på 200 millioner kroner i IT factory- sagen.

– Da Stein Bagger bliver dømt, ulejliger vi os ikke med at få ham dømt til at betale, fordi hans ansvar er så åbenlyst, at det nogenlunde giver sig selv. Men i forhold til Mikael Ljungman har konkursboe­t rettens ord for, at i hvert fald Mikael Ljungman skylder de 200 millioner kroner, siger Boris Frederikse­n.

Jagten har sendt kurator Boris Frederikse­n vidt omkring. Men pengene mangler stadig:

– Jeg har fået mange interessan­te tips om, hvor de 200 millioner skulle være: alt fra et ismejeri på Hvidovreve­j til andre mere eksotiske steder.

Først til Sverige

– De startede med at blive flyttet til et selskab i Sverige, derfra til et selskab i England, så videre til et selskab i USA. Men derfra kan de godt være røget tilbage til Sverige eller Dubai. Det har vi kun kunnet følge i et vist omfang.

– Vi har forsøgt at lave en analyse af de selskaber, som vi havde adgang til. Vi har forsøgt at gøre noget i Sverige, England og i USA. Men summa summarum er, at vi har ikke nogen varme spor på, hvor pengene skulle være henne, siger Boris Frederikse­n. – Hvor slutter jeres spor? – Det slutter i USA. Vi kan se, at pengene er overført og ført ud af Sverige via af et selskab, der hed eCommerce. Der var et, som hed eCommerce AB, og så var der et amerikansk selskab, som hed eCommerce LLC. Og derfra er pengene formentlig gået videre via et selskab, som hedder Mediapower. Derfra har vi ikke længere fuldstændi­g styr på, hvad der videre sker.

En labyrint

– Vi har haft adgang til at gennemgå noget materiale, som SØIK ( bagmandspo­litiet, red.) fik udleveret i samarbejde med FBI, og som viser, at pengene ser ud til at være forsvundet fra Mediapower. Når der er åbnet et selskab, er pengene ført ud til ti andre selskaber, som så skal åbnes, og det kan vi kun gøre ved at få en retskendel­se.

– Er det Stein Baggers makker Mikael Ljungman, der har været ejer af selskabern­e?

– Den eneste, som vi med sikkerhed har kunnet placere, er Mikael Ljungman.

– Hvor meget gør I ud af sådan noget som at hyre en privatdete­ktiv?

– Vi har gjort en del ud af den slags tidligere; det gør vi ikke i øjeblikket. Vi har været den vej rundt, og det gav ikke rigtig noget. Jo, det gav en masse informatio­n, men det gav ingen viden om, at der skulle være penge eller eksempelvi­s huse. Det kan godt være, at vi ender med at give dem et servicetje­k mere, men det er ikke noget, hvor vi konstant kører døgnovervå­gning. Men det er en mulighed, at vi inden vi lukker og slukker giver dem et servicetje­k igen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark