Fars død sendte familien i fattigdom
Der blev vendt op og ned på Karina Yildirims og hendes fire børns liv, da deres far fik kraeft og døde inden for en måned
Karina Yildirim og hendes to yngste sønner, Cemal og Cem, uden for det gamle og ikke saerlig velholdte hus, hvor de betaler en høj husleje, for at børnene kan blive blandt deres kammerater. Fra et liv med god økonomi, bil og egen forretning aendrede Karina Yildirim fra Avedøre og hendes fire børns liv sig på en enkelt måned til et liv i fattigdom. Hendes samlever og børnenes far blev revet fra dem, da han blev ramt af galopperende knoglekraeft.
– Han begyndte at klage over smerter i hofterne og benene, og en måned senere døde han. Den første uge gik han med en krykke, den anden uge gik han med to, den tredje uge kørte han i kørestol, og fjerde uge lå han på Rigshospitalet og døde. Det gik så staerkt, siger Karina Yildirim, der for fire år siden pludselig som 39-årig stod alene med de fire børn og skulle overleve på en førtidspension.
Hun er en af de mange tusind, der i år har søgt Dansk Folkehjaelp og Ekstra Bladet om julehjaelp for overhovedet at have en mulighed for
at komme økonomisk gennem julen og sikre, at hendes børn også får en god juleoplevelse.
Kaemper for børnene
To af dem er 20 og 19 år og flyttet hjemmefra. Men for Cem på ti og Cemal på 13 år står den på spaghetti med kødsovs eller lasagne juleaften, hvis de ikke får hjaelp.
– Jeg har naesten ingen penge. Når de helt faste udgifter til husleje, lys og varme er betalt, er der knap 2700 kr. tilbage om måneden, som også skal daekke ting som tvlicens, buskort til børnene, mobiltelefon, tøj, mad og alt andet, siger Karina Yildirim.
Hun kaemper alligevel for at give børnene så mange muligheder som muligt. De er begge tilknyttet en lokal klub, hvor der bl.a. spilles en del fodbold, og hvor de har fået fripladser.
De går begge på specialskoler, og Cems skole har anbefalet, at han kommer til at gå til ishockey.
– Det er, fordi der i ishockey er så mange elementer, der kan hjaelpe ham. Så det forsøger vi, selv om det ser helt umuligt ud. Det er jo så dyrt. I første omgang har han lånt noget udstyr i klubben, og jeg vil også forsøge at få kommunen til at give tilskud. Men det ser sort ud. Jeg fik et chok, da jeg hørte, hvad ishockey koster. Så får
vi ikke hjaelp, må han holde op igen, konstaterer Karina Yildirim.
To år før hendes mand døde, kom hun selv på førtidspension. Indtil da havde hun sammen med manden drevet kioskforretning forskellige steder i Københavns-området.
– Det er jo et helt andet liv. Før havde vi bil, og kunne også tage forskellige steder hen med børnene som en helt almindelig familie. Det er der ikke noget af mere. Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har vaeret på ferie. Sidste sommer tilbragte Cem og Cemal udelukkende i klubben.
Ønsker sig en fødselsdag
Umiddelbart efter mandens død flyttede Karina Yildirim vaek fra Avedøre Stationsby, selv om de havde en god bopael der. Hun måtte bare vaek fra området og minderne. Det førte dem til et billigt hus syd for Køge og siden til Hedehusene. Nu er familien tilbage i et lejet hus i Avedøre.
– Huslejen er lidt dyr. Men drengene trivedes ikke de andre steder. De ville gerne tilbage til deres kammerater og de omgivelser, de er vokset op i. Og det er jo også en vigtig ting at tage hensyn til, siger Karina Yildirim.
Tiårige Cem ønsker sig meget at holde en rigtig fødselsdag. Men det er ikke muligt.
Normalt kan det blive til boller og lagkage med den naermeste familie. Ikke noget med kammerater, ligesom kammeraterne heller ikke inviterer til fødselsdag, fordi de fleste er i samme situation.
Julehjaelp gør en forskel
– Gaver kan det heller ikke blive til. Sidste jul kunne jeg give dem hver et par sportssko med julehjaelp fra Frelsens Haer, i år håber jeg på hjaelp fra Dansk Folkehjaelp og Ekstra Bladet. Det vil betyde gaver og laekker mad. Det vil vaere en enorm forskel, siger Karina Yildirim.
Juletraeet er af plastik og bliver genbrugt år efter år.
I 10-15 år har hun selv lidt af fibromyalgi og kroniske smerter i hele kroppen. Efter en lang raekke undersøgelser og behandlinger med medicin og massage og arbejdsprøvninger kom hun på smerteklinikken på Rigshospitalet, som i løbet af halvanden måned stillede den diagnose, som siden udløste førtidspensionen. I dag er hun dybt afhaengig af den smertestillende medicin.
– Den fjerner det vaerste, men det gør stadigvaek ondt, og jeg kan ikke undvaere medicinen, siger hun.
Og det gør heller ikke økonomien bedre i børnefamilien i Avedøre.
Den tredje uge kørte han i kørestol, og fjerde uge lå han på Rigshospitalet og døde. Det gik så staerkt