EN ANGRENDE SYNDER
VORES udenrigsminister, Kristian Jensen, betegner sig selv som glødende EU-tilhaenger.
Derfor kan det virke overraskende, at han i Berlingske i går langede voldsomt ud efter hele EUsystemet, som han karakteriserer som alt for ’vildtvoksende’.
– DER SKAL VAERE mindre indblanding i landenes sociale systemer og mindre indblanding i landenes kulturelle forhold og mere respekt for, at landene selv kan vaelge deres vej. Sådan at der er noget magt, vi traekker hjem til Danmark fra Bruxelles, lød det fra Jensen, hvis kritik er blevet modtaget med stor begejstring af Dansk Folkeparti.
MEN, MEN, MEN. Der bør spises brød til. Vi tvivler staerkt på, at udenrigsministeren for alvor ønsker EU staekket ud over, at andre landes borgere skal holde nallerne fra vores børnechecks. Han har i hvert fald ikke vist det i praksis.
Grunden til, at Kristian Jensen pludselig optraeder i rollen som EU-kritiker, er simpel politisk nødvendighed. HAN VED udmaerket, hvilken vej vinden blaeser. Vaelgerne har gang på gang – senest ved folkeafstemningen om afskaffelse af retsforbeholdet – udtrykt mistillid til hele fundamentet. Det, der er skabt, er ikke borgernes, men politikernes EU.
Med en enorm magt og et gigantisk bureaukrati samlet i Bruxelles har EU udviklet sig til et overstatsligt monster, som bestemmer hovedparten af lovgivningen i de enkelte medlemslande.
MEN NÅR DET virkelig gaelder, udstiller monsteret sin impotens. Vi så det under finanskrisen og ser det med flygtningestrømmen, der er vaeltet ind over Europa.
EU-Kommissionen følger haendervridende, hvordan landene hver isaer beskytter sig med graensebomme og pigtråd. En beslutning om at fordele 120.000 syriske flygtninge udstiller magtesløsheden: Kun omkring 1000 er blevet fordelt!
Vi tvivler staerkt på, at Kristian Jensen ønsker EU staekket
DERFOR HÅBER man, at massiv bestikkelse kan få tyrkerne til at klare problemet for EU. Hvor ynkeligt.
Kun få danskere ønsker at traede ud af faellesskabet, men rigtig mange ønsker mindre EU. En vigtig test om fremtiden kommer 23. juni, hvor briterne skal svare ja eller nej.
UDFALDET AF den afstemning vil smitte af på Danmark, og det forsøger Kristian Jensen at tage højde for. Men han virker ikke overbevisende i rollen som angrende synder.