DE EVIGE RIVALER BASKET
FCM I FINALEN: Den udbraendte og stressramte landsholdsspiller Louise Burgaard er staerkt skydende og ramte plet fire gange i traek – men hun bliver fortsat holdt i isolation
det sagt, at det her er den bedste måde, vi gør det på, i forhold til hende. Og vi kan jo se, det fungerer.
– Er det en beslutning, I har truffet – eller hun selv?
– ALLE omkring Burgaard er enige om det. Men det er jo også sådan, at når nogen ikke har det supergodt, så må andre lige udenfor traeffe beslutninger for én, og det har vi hjulpet hende med.
– Hvor godt har hun det nu?
– Jamen, hun har det fint, og hun er glad og tilfreds – når vi traener, siger Helle Thomsen.
Louise Burgaard har altid givet meget af sig selv. Nu er tiden inde til en fuldt forståelig time-out – til gengaeld venter nu (endelig) to spaendende slutspilskampe, når FCM søndag tager imod Team Esbjerg og skaertorsdag runder saesonen af med den afgørende guldkamp på vestkysten.
– Det er vel de to rigtige hold, der går i finalen nu?
– Mjoeh, det synes jeg. Vi har vaeret lidt svingende i løbet af året, vi har haft bump på vejen, hvor Esbjerg har vaeret mere suveraene og vinder grundspillet sikkert og fortjent. Men vi rammer et fint niveau nu.
– Hvordan ser du jeres chance?
– Jeg tror, det kan blive en målmandsduel (Sabine Englert stod med en redningsprocent på over 50!), men jeg tror, det kan blive spaendende. – Hvem har presset på sig? – Det synes jeg klart, de har. Vi har mødt Esbjerg fire gange i saesonen og tabt stort i Super Cup, den første ligakamp, inden vi slog dem i pokalen – og tabte hjemme i ligaen. Jeg vil ikke underspille, men når det gaelder favorit-vaerdighed, må de tage den. Sådan var det faktisk også sidste år.
– Hvor I så tog titlen alligevel!
– Jo jo, men det er jo ikke anderledes, end at vi kan tage til Silkeborg som favoritter. Men dem tabte vi sgu da til!
Jubelen er naesten ubeskrivelig. Louise Burgaards ansigt flaekker i søndagens bredeste smil, og flertallet af de 2415 tilskuere i arenaen her i ulve-distriktet klapper euforisk og taktfast.
De ved bedre end de fleste, hvad det betyder for landsholdsspilleren ENDELIG at ramme plet.
Efter den sikre 29-20 sejr over Viborg – og FCM’s indtog i DM-finalen – løber Louise Burgaard af for sig selv på gangen foran omklaedningsrummet.
30 meter – frem og tilbage. Resten af holdet ordner den del af gamet inde i spillehallen,
inden de stiller op til holdfoto med adskillige ungdomshold, chatter med kaerester, familie og venner – eller giver interviews.
Men ikke Louise Burgaard. Hun er buret inde!
Overbevisende sejr
FC Midtjylland har ellers lige basket de evige rivaler fra Viborg overbevisende. Louise Burgaard får nogle minutter i første halvleg. Skyder tre gange uden bonus. Et hug i blokken, et flaek på stangen og et konge-studs kombineret med svag berøring af målvogter Rikke Poulsens tekstiler, og bolden suser over mål.
Venstrehånds-flaekkeren var helt ude af drift et par måneder oven på VM i december. Slidt af et hårdt program med landshold, liga og Champions League kostede en sygemelding på grund af udbraendthed og stress.
Nu er hun fysisk ved at vaere der igen.
Da Louise Burgaard bliver sendt på banen igen efter tre kvarter, hamrer hun fire kugler usvigeligt sikkert ind bag Rikke Poulsen. I traek! FCM-scoringerne nummer 19, 20, 21 og 22. Og laeg så lige en fornuftig assist oveni.
Lukket ned
Det er her omkring, smilet for alvor vinder sit returløb i den blot 23-årige landsholdsspillers ansigt. Og blandt tilskuerne.
Uden for banen er der lagt en benhård taktik og et mindre
jerntaeppe omkring spilleren.
– Jeg er selvfølgelig glad på hendes vegne, men sådan her ser jeg hende jo til hverdag – sådan traener hun. Jeg er specielt glad for at se, at der er mange, der byder ind – at vi kan skifte rundt på folk, så vi kommer gennem en semifinale mod et fysisk staerkt hold uden at blive overbelastet, siger cheftraener Helle Thomsen i en mindre, oratorisk undvige-manøvre.
– Taler hun med pressen?
– Nej, Burgaard taler ikke med pressen. Hvis vi åbner for det, ved vi jo godt, at der er 300 journalister, der ringer. Og igen! Hun er i en opbygningsfase, hvor der bliver lagt til hele tiden, så vi har sagt: Der er ingen grund til, at vi belaster hende yderligere. – Mentalt eller fysisk? – Narj, det er selvfølgelig også fysisk – men det er isaer det med at komme tilbage. Hun ved, og vi ved, at alle holder øje med hende, og derfor har vi alle omkring hol-
Hun ved, og vi ved, at alle holder øje med hende, og derfor har vi alle omkring holdet sagt, at det her er den bedste måde, vi gør det på, i forhold til hende