SÅDAN UNDGÅR D
I NY FOLKESYGDOM: Hver femte dansker har bøvl med knaeet – den gode nyhed er, at du selv kan gøre noget ved det
Hvis der er en lidelse, der kan betegnes som en folkesygdom i Danmark, er det problemer med knaeene.
Mindst hver femte dansker får således på et tidspunkt så ondt, at de bliver nødt til at opsøge laege.
Alene i perioden fra 2005 til 2015 fik naesten 700.000 danskere således en diagnose, der omhandlede et dårligt knae. Mange af dem bliver opereret, og det koster hvert år staten mere end 600.000.000 kroner.
– Der er flere forskellige typer knaeproblemer. Den hyppigste deciderede skade er en menisk-laesion. Jeg vil tro, at der er 25.000 af dem om året. Derudover er der ledbånds-skader, som der er flere end 10.000 af om året.
– Skader på det inderste sideledbånd er det hyppigste, men det er skaderne på det forreste korsbånd, der er de mest kendte. Det er dem, sportsstjernerne og specielt unge mennesker får, og de kan give langvarige problemer, forklarer Michael Rindom Krogsgaard, overlaege og professor i idraetstraumatologi ved Bispebjerg Hospital.
Slidskader dominerer
Den største gruppe er ikke dem, der får akutte problemer med knaeene fra vrid til håndbold eller fodbold. Nej, den største gruppe er snarere dem, der lider af slitage, og her er antallet stigende.
– Der er rigtig mange flere, der har knaeproblemer, end folk der får skader. Faktisk har jeg set en stigning de seneste år blandt de aeldre. Tidens tand saetter sig i knaeet, og aeldre får slidskader som tab af ledbrusk eller dårlig menisk. Der er omkring en million danskere, der går rundt med den type problemer, fortaeller Michael Rindom Krogsgaard.
Tidligere var det ikke unormalt, at folk over 50 år satte sig på sofaen, når de kom hjem fra arbejde. Nu insisterer de på at vaere aktive, og det er både godt og skidt. For mange øger det livskvaliteten, men det er vigtigt også at lytte til kroppen.
– Hvis man tilhører den store gruppe på naesten en million mennesker, der har et knae, som ikke er alt for godt, og man får smerter i det, så bør man trappe lidt ned på de aktiviteter, der udløser smerterne. Det er også en god idé at tabe sig, hvis man er i stand til det, understreger professoren.
Hvis man får en korsbåndsskade, kan omkring halvdelen klare sig uden en operation, for det er heldigvis sådan, at den hyppigste skade er på det inderste ledbånd, og det vokser altid sammen af sig selv. Hvis det derimod er brusken eller menisken, den er gal med, er man vaerre stillet.
Uanset hvilken type skade man får, er der nogle ting, der hjaelper.
– De bedste råd må vaere at holde vaegten, gå i ordentlige sko og begynde at traene. Det har en helt klar effekt, når vi taler forebyggelse, men også hvis smerterne allerede er kommet. Staerke muskler omkring knaeet aflaster nemlig det syge vaev, slutter Michael Rindom Krogsgaard.
Staerke muskler omkring knaeet aflaster det syge vaev