Skriget ingen glemmer Danmarkshistoriens mest kendte knaeskade
HAR STADIG GENER: En juni-aften i 1992 blev mødet med hollandske Marco van Basten begyndelsen på enden for Henrik Andersens karriere
22. juni 1992. Danmark spiller EM-semifinale mod Holland. En uheldig tackling forvandler det, der skulle vaere en af de bedste dage i Henrik Andersens liv, til et helvede.
På graestaeppet ligger den 27-årige danske back og skriger i smerte, mens han tager sig til sit venstre ben. Det er helt tydeligt, at knaeskallen ikke sidder, hvor den burde.
Henrik Andersens EM sluttede her, og selv om han spillede professionelt seks år mere, blev det ligeledes begyndelsen på enden for hans liv som fodboldspiller.
– Jeg stoppede i saesonen 97/98, men det var med mange afbrydelser. Efter at jeg havde vaeret skadet i 11 måneder med knaeskallen, fik jeg en korsbåndsskade på det andet knae, der sendte Efter sammenstødet med hollandske Marco van Basten faldt Henrik Andersen skrigende til jorden. mig ud i ni måneder, fortaeller den nu 51-årige Henrik Andersen, der i sommer skiftede talentspejder-jobbet i Schalke 04 ud med et tilsvarende i sin tidligere klub RSC Anderlecht.
Burde have traenet mere
Nye skrueknopper, der gjorde, at man stod for godt fast på graesset, fik skylden for den første korsbåndslaesion, og da genoptraeningen var overstået, stoppede Henrik Andersens saerlige fokus på traening af området ligeså.
– Jeg burde have arbejdet noget mere med det dengang, men jeg ville for hurtigt i gang, og det kostede så en endnu laengere skadesperiode, forklarer den tidligere landsholdsspiller.
I perioden fra 1992 til 1998 bliver Henrik Andersen skadet igen og igen. Korsbåndsskader, meniskskader og bruskskader. Nu står han tilbage med en knaeskal, der er 20 procent større, end den burde vaere, han har løse korsbånd, det ene knae er uden menisk og uden noget som helst brusk tilbage på bagsiden.
– Jeg gik i fitnesscenter de første par år, efter at jeg stoppede karrieren. Der lavede jeg nogle øvelser for at bygge muskulaturen op omkring knaeet. Men jeg blev simpelt hen så traet af det. Når jeg Henrik Andersen arbejder nu hos sin tidligere klub RSC Anderlecht.
dyrker motion, skal det helst indeholde en bold, men så kommer jeg til at maerke det i flere dage efter, siger Henrik Andersen.
Selv 18 år efter at karrieren stoppede, døjer Henrik Andersen med gener i knaeene.
– Jeg vil hellere braekke
skinnebenet, end jeg vil have brusk- og korsbåndsskader. Det kan godt vaere, at det ser voldsomt ud, men det gror i det mindste sammen igen, siger den tidligere fodboldspiller, der ud over nogle små løbeture helt er stoppet med at dyrke sport. Connie Linnebjerg, der er fysioterapeut i Team Danmark, kender til vigtigheden af, at man passer godt på sine knae.
Jeg vil hellere braekke skinnebenet, end jeg vil have bruskog korsbåndsskader
– Det handler om at vaere vedholdende, hvis man skal have noget ud af sin traening – det gaelder både, hvis det er forebyggende traening, men også hvis der er tale om genoptraening, siger fysioterapeuten.
Hvis man er blevet skadet, kan det vaere svaert at sige, hvilken behandling der passer.
Skaderne er individuelle, og det er kuren ofte også. Bare fordi det er knaeet, det gør ondt i, så kan årsagen til smerterne godt ligge et andet sted – for eksempel i kropsstammen, baekkenet eller fødderne.
– Der er forskel på elitesportsudøvere og folk, der har et mere almindeligt og gennemsnitligt aktivitetsniveau i forhold til, hvor hurtigt man kan gå frem med traeningen, men der er nogle helt generelle regler, man skal følge.
– Det drejer sig om at have fuld bevaegelighed, god stabilitet og styrke, fortaeller Connie Linnebjerg.