Kristian Thulesen Dahl:

Ham kan jeg ikke vurdere, fordi jeg har fornemmelsen af, at det hele bare er noget, han leger. Han står uden for sig selv og kigger på sig selv og er meget imponeret.

Hvis jeg skulle skrue tiden tilbage til 1920 og var foraeldreløs og på vej på børnehjem, hvor hun stod på trappen og bød velkommen, så ville jeg blive meget, meget nervøs.

Han kan komme med ud på en cykeltur. Så kan jeg vise ham mit baghjul. Han var nok glad for at blive statsminister, men at han bliver nødt til at supplere med politikere fra røven af fjerde division for at lave politik – den er hård. Jeg tror ikke, det må vaere sjovt at vaere statsminister for enhver pris.

Hvis jeg skulle lave en krimifilm med en seriemorder, så ville jeg spørge ham. Han har det rette udtryk. Isaer hvis han pludselig opdager, han ikke er midtpunkt.

Jeg har svaert ved at se venstrefløjen overhovedet vaere til venstre. Jeg anser det for at vaere et akademikerparti. De må vaere så generøse at lukke folk ind fra det, der i gamle dage hed arbejderkassen.

Det er meget aarhusiansk. Jeg er bange for, at det udvikler sig i en elitaer retning, hvor de synes, at de er bedre end alle os andre. Men hvis de kan få det mentale ind i dansk politik, så vi kan slappe af, så er det meget velkommen.

Taenk at have sådan en derhjemme. Det må eddermame vaere hårdt.