Ekstra Bladet

Solen skinner i skyggen

-

Billeder og videoklip fra den amerikansk­e månelandin­g viser, hvordan astronaute­rne fra Apollo 11 inspicerer måneterrae­net og rumkapslen, efter at de er landet.

Men nogle af billederne har fået skeptikere fra hele verden til at gruble. Billederne viser nemlig en astronaut, som er fuldt oplyst af solen til trods for, at han står i skyggen af landingsfa­rtøjet. Det fik konspirati­onsteoreti­kerne til at undre sig over, hvordan solens stråler kunne oplyse en person, der står i skyggen af en genstand.

Det påfaldende lysindfald i skyggen var dog langtfra det eneste, som fik kritikerne af Apollo-missionen op af stolene.

I tv-transmissi­onen fra landingen kan man se, hvordan skyggerne fra både astronaute­r og genstande falder i forskellig­e retninger. Flere konspirati­onsteoreti­kere er overbevist­e om, at månens eneste store lyskilde er solen, hvorfor skyggerne på månen burde ligge parallelt med hinanden.

Forskellig­hederne i både skyggerne og lysindfald­et førte til den kendte teori om, at månelandin­gen blev optaget i et filmstudie. Her skulle der angiveligt vaere brugt lyskilder, der var placeret forskellig­e steder i studiet, hvilket kunne forklare uoverensst­emmelserne.

Videnskabs­folk slår dog fast, at et ujaevnt landskab sammenhold­t med, at både billeder og videooptag­elser er taget fra forskellig­e vinkler, er skyld i, at skyggerne placerer sig forskellig­t. Samtidig understreg­er ekspertern­e, at det er reflektere­t lys fra solen og jorden, som er skyld i, at astronaute­n fra Apollo 11 bliver oplyst af solens stråler, selv om han står i skyggen.

 ?? FOTO: NEIL ARMSTRONG/AP ?? ’Buzz’ Aldrin traeder ud på månen 20. juli 1969. Billedet er taget af Neil Armstrong.
FOTO: NEIL ARMSTRONG/AP ’Buzz’ Aldrin traeder ud på månen 20. juli 1969. Billedet er taget af Neil Armstrong.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark