Madvarer kan både stimulere eller bremse cellernes aldringsprocesser og har derfor en stor indflydelse på vores biologiske alder. Om vi stadig taenker skarpt i 90’erne eller knap kan gå i 60’erne, er afhaengigt af kroppens biologiske alder
I SIDSTE UGE
skrev jeg om kostens indflydelse på kroppens aldring. At madvarer spiller en stor rolle, er blandt andet en af de konklusioner, som forfatter og udforsker Dan Buettner kom frem til, da han i 2004 rejste jorden rundt for at finde de laengstlevende befolkninger og aflure, hvordan de formår at holde sig friske langt op i årene. De blå zoner, som han kaldte dem, var praeget af en raekke saerlige livsstilsfaktorer, der gik igen hos dem alle. Buettner noterede sig ni punkter, og to af dem var relateret til spisevaner. Et moderat indtag af kalorier og en hovedsagelig plantebaseret kost er to af nøglerne til et langt og ungdommeligt liv ifølge de blå zoner. Og det er bekraeftet af videnskabelige undersøgelser på mus og mennesker, ja, sågar på orme. Madvarer kan både stimulere eller bremse cellernes aldringsprocesser og har derfor en stor indflydelse på vores biologiske alder. Om vi stadig taenker skarpt i 90’erne eller knap kan gå i 60’erne er afhaengigt af kroppens biologiske alder. Jo bedre kroppens funktioner holdes intakt, desto yngre holder vi os. Men det er ikke kun maden, som påvirker aldringsprocesserne. Buettner observerede også, at folkene i de blå zoner levede mere fredeligt og bar langt mindre praeg af stress end det, de fleste af os er vant til i et moderne samfund.
STRESS ER EN TILSTAND,
som de fleste af os efterhånden har stiftet bekendtskab med. Hvis ikke vi har maerket det på egen krop, så har vi formentlig en kollega eller en god ven, der har. Stress har af gode årsager fået masser af
ÉN METODE,
som forskerne benytter til at vurdere aldringsprocessen, er at udtage blodprøver på testpersoner og måle aktiviteten af et enzym i blodet. Enzymet kaldes telomerase, og det piller ved cellernes dna og har derved stor indflydelse på, hvor hurtigt cellerne aeldes. Det meste dna ligger pakket i cellernes kerne – i kromosomer. Hver celle har 46 kromosomer, og i enderne på dem sidder stykker af dna, der kaldes telomerer. Jo kortere telomererne er, desto aeldre er cellerne. Deres funktion er at beskytte resten af dna’et, men hver gang en celle fornyer sig, forkortes telomererne. Telomerase-enzymet forhindrer, at telomererne bliver kortere, ved at tilføre nye stykker dna til enderne, så laengden holdes intakt. Så i teorien kan cellerne blive ved med at forny sig og leve, så laenge telomeraseenzymet er aktivt.
De seneste årtiers forskning i aldringsprocesserne har givet visse forskere forhåbninger om, at aldring en dag helt vil kunne overkommes
KORTE TELOMERER
er også forbundet med alders-relaterede skavanker som svaekket immunforsvar og større risiko for hjerte-kar-sygdom – og desuden for sygdomme som knogleskørhed og Alzheimers. Når telomererne er korte, er cellerne mere udsatte for at dø, og det resulterer i at hjernevaev og knoglevaev bliver nedbrudt.