SEX & SAMLIV
Om dig bekymre at med Stop vaerre langt er Tavsheden skaenderierne.
guld’. er tavshed men sølv, er ’Tale ordsprog. klogt og gammelt et kommer man laenge så sandt, ganske er det Og tungerevejende, endda måske andet, et måde’. med ’alt nemlig hu, i ordsprog tungen bide kunne at godt faktisk er det For ikke man kommer Så anden. til tid fra selv sig af der forbandelser, og edder de skrige at til gang titusinde for ungerne når på, sig presser fra op håndklaeder våde deres samlet har ’holde kunne at godt også er Det bad. efter gulvet fortaeller barn aeldste ens når tunge’, for tand kommer ikke man så hemmeligt, meget noget at mener, laegen at veninderne, til røbe at til ekskaereste. sin af klamydia fået har muligvis han godt er det hvor tilfaelde, falder lige der det, sige ikke og vejret traekke at i står vi når bussen, i arbejdspladsen, På for. en Men partner. vores med taler eller Netto i kø og ti til talt vejret, trukket har vi efter vi, hvis noget siger ikke følelses-tumultet, i ro lidt bragt skidt. rigtig rigtig, rigtig, ende det kan helst, som utroskab foruden der ting, dén det er Formentlig Langt parforholdet. for allerfarligst er jalousi og skaendes. at end farligere
partner, din ikke komplet han fordi det, af smadderked bliver du når rundt du går stedet I årsdag. jeres ignorerer uelsket vaere at af følelsen på baerer og tavshed i slet måske han at om, tanker klaege har og forhold. ’rigtigt’ et har to I synes, ikke i gevaldigt ramt bliver du at vaere, jo kan Det håner kaereste din når mindrevaerd, maskuline det at om uden vige at forsøger du Når dig. gang, en endnu op hylder hendes haenge skulle at godt, er da sgu det at påpeger, hun og Han Oluf. ven staerke store, sin har hun hendes haenge at af ud finde kan skyggen har ikke du nu når op, ting din hele i gen handymandsk et af du aeder Måske krop. drengede kaeberne tygger og bare den meste det i hårdt knusende naeste og natten aftenen, af lykkeligt hun har Imens dag. ord sidste de øjeblik, samme i ’svirpet’ glemt sniksnakker Intetanende laeber. hendes forladt har går I mens ser, I film, den under videre hun ro. til Den
mange, virkelig kender Jeg faste den i lever er der ikke ting at overbevisning, man hvis meget, så lige taeller først dem sige at til nødt er
at ikke dødsensfarligt så lige og efter, laenges man hvad hinanden, fortaelle mange, virkelig kender Jeg for. brug har man hvad ting at overbevisning, faste den i lever er der at til nødt er man hvis meget, så lige taeller ikke med gift er som ’Helle’, nu Tag først. dem sige år. ottende på ’Tim’ dem. hos guld’ er ’tavshed meget ikke er Der ALT. om uenige er De brager. det så skaendes, De tryghed og omsorg kaerlighed, hvad om mindst Ikke er.
ikke Tim at forstå, kaerlighed sin på beviser hende giver og ny i blomster dusk en gennem Hun smykke. lille et eller nae for er det at også, synes af ikke han at ringe, se, kan selv sig