Flash@eb.dk til tip dit Send Jeg har vaeret heldig
Der skal mere end en blodprop til at slå Bosse Hall Christensen ud af kurs
For en måned siden blev den tidligere trommeslager i Shu-bi-dua, Bosse Hall Christensen, ramt af en blodprop i hjernen.
Det skete, da han var ude at gå tur med sin hund Oskar i Fredensborg, hvor han bor. Pludselig faldt han om. Højre arm var lam, og han havde intet sprog. Men sådan er det heldigvis ikke laengere.
Strålende
Det er således en munter Bosse Hall Christensen, som Ekstra Bladet får i røret til en snak om, hvordan det går med helbredet.
Jeg kunne ikke tale, og min højre arm var lammet
– Det går strålende. Det gør det virkelig. Jeg kan slet ikke maerke, at jeg har fået en blodprop. Jeg var også ude i går og spille med bandet. Det er ret utroligt. Jeg har vaeret skide heldig, griner han.
Bosse Hall Christensen var med til at stifte kultbandet og var trommeslager i Shu-bi-dua fra 1973 til 1981. Han fortaeller om blodproppen, der ramte 20. februar.
Jeg lå og rullede på jorden
– Jeg nåede aldrig at blive chokeret, mens det stod på. Det er åndssvagt, for jeg lå og rullede på jorden. Jeg kunne ikke tale, og min højre arm var lammet. Jeg kunne ikke få fat på min bilnøgle og åbne min bil. Jeg kunne simpelthen ikke finde ud af det, og jeg vidste godt, at det var unormalt, men jeg var – Jeg kan slet ikke maerke, at jeg har haft en blodprop. Jeg var ude i går og spille med bandet. Det er ret utroligt. Jeg har vaeret skide heldig, griner Bosse Hall Christensen.
underligt nok aldrig chokeret eller bange, siger han og tilføjer med et grin.
– Det er kraftedeme fantastisk.
Lever sundt
Han lever generelt sundt, og han har fået at vide af laegerne,
at han skal fortsaette sit liv som hidtil. Eneste aendring er, at han har fået medicin, som han skal tage resten af sit liv. Risikoen for, at det kan ske igen, er ikke noget, han bruger energi på.
– Jeg går ikke og spekulerer over det. Når min hund
og jeg går vores yndede tur i Fredensborg, og vi passerer det sted, hvor jeg lå og rodede rundt, så taenker jeg selvfølgelig på det, men jeg går ikke rundt og er bange. Hvad skulle jeg også få ud af det, spørger han.
Da Ekstra Bladet fanger
ham på telefonen, holder han i bilen foran skoven, hvor han skal gå tur med sin hund i det danske forårsvejr. Og som han selv siger.
– Det er en solstrålehistorie det her.