LA klaedt af til skindet

om at droppe butikken i Danmark er en total ydmygelse af Liberal Alliance. Det hvide flag er hejst.

Samuelsen, Ammitzbøll, Ole Birk Olesen, Joachim B. – alle er klaedt af til skindet.

Uanset at ordfører Joachim B. Olsen sammen med den konservative Rasmus Jarlov i går forsøgte at bortforklare Ubers beslutning om at droppe Danmark, med henvisning til at det var alle de andres skyld, er konklusionen, at det trods alt er den borgerlig-liberale regerings lov, som tvinger Uber ud.

Resten er politisk udenomssnak og ansvarsflugt – og pinligt, når regeringspartier ikke vil tage ansvar for den lovgivning, de selv gennemfører.

virkelig var så vigtig for den liberale regering, hvorfor droppede de så ikke loven eller udskrev valg?

Sagen er, at det ikke bare er Lars Løkke, der gerne vil vaere statsminister for enhver pris. Resten af regeringen vil også vaere i regering for enhver pris. Ikke mindst LA. Nok var Uber vigtig, men taburetterne og hensynet til DF er endnu vigtigere. Derfor er dagens store sejrherre taxaselskaberne og DF’s Kim Christiansen. LA’erne er klovnene i manegen.

Uber startede i Danmark, har LA brugt tjenesten som ideologisk rambuk i forhold til et stivnet taxa-system. Som et eksempel på, hvordan verden omkring os forandrer sig i lyntempo, mens vi herhjemme holder fast i foraeldede og for vaelgerne dyre løsninger, uanset om det er taxakørsel, apoteker, vores varme- og energiforsyning eller 20 andre områder, hvor monopoler, statslig beskyttelse og urimeligt bureaukrati beskytter de velerhvervede rettigheder mod ny konkurrence og lavere priser for vaelgerne.

Med Uber havde LA en maerkesag, lige indtil Anders Samuelsen og hans følgesvend Ammitzbøll løb fra topskatten og alle de andre besvaergelser til fordel for nogle ministerposter.

Nu var de ikke laengere LA’s ideologiske spydspidser, men ministre, der gjorde, som Løkke og Folketingets flertal befalede. LA udslettede sin egen identitet til fordel for ministeransvaret. Det lyder kønt, men der er ren søforklaring.

Siden regeringsskiftet har LA stort set ikke afsat et eneste aftryk på det floskeltunge regeringsgrundlag og slet ikke på den politik, der er gennemført.

Man kan sige det meget kort. Om LA er med i regering eller ej, spiller ingen som helst rolle. Løkke kører fuldstaendig, som om det var en ren V-regering. K har fået noget ud af sine egne poster, men partiet forsøger modsat LA heller ikke at puste sig op på den store scene. Og det parlamentariske fodarbejde har K i modsaetning til LA styr på. Spørg bare Folketingets udvalg.

Fordi det ikke bare handler om taxakørsel og transportpolitik. Det handler om politisk ideologi. Om et synligt og markant nederlag for LA, der påstod, at efter de indtrådte i regeringen, blev det hele mere blåt og liberalt. Men de glemte, at det ville kraeve et andet flertal. Og her er vi ikke.

Ole Birk Olesens evne til at gøre alle de andre transportordførere sure og DF’s taette alliance med taxabranchen plus Socialdemokratiets tilbagelaenede holdning skabte det flertal, der satte LA’s alt andet end fingernemme minister skakmat.

Fra resten af regeringen havde Ole Birk ingen hjaelp. Samuelsen var ude i den store verden, og hvor Simon Emil Ammitzbøll befinder sig, eller hvad han laver, ved ingen. K og V var helt ligeglade med, at Birk kørte planken ud. Venstre holdt lav profil, og de konservative lod Rasmus Jarlov køre på alle ideologiske pumper sammen med Joachim B. velvidende, at også han ville blive haeldt ned ad braettet. Og det blev han så.

Konklusionen er, at LA indtil videre intet har leveret som regeringsparti, og i går fik de så det røde kort af Uber

er isaer et sviende nederlag for Joachim B. Olsen, der sammen med transportminister Olesen har vaeret Ubers staerkeste frontkaempere. Men også for Anders Samuelsen, Simon Ammitzbøll og et parti, der efterhånden har svaert ved at finde (bort)forklaringer på, hvordan man kan begrunde sin regeringsdeltagelse.

Anders Samuelsen mener selv, at han er historiens mest begavede og markante udenrigsminister.

Et synspunkt det dog ikke selv i Udenrigsministeriet er muligt at skaffe dokumentation for, fordi man opfatter ham som en forvirret sjael uden egentlig udenrigspolitisk substans i modsaetning til adskillige af forgaengerne. Ammitzbøll er helt forsvundet i et ministerium, hvor dette ikke burde vaere muligt. Der er stort set ingen folk.

Han skulle om nogen stå for en offensiv vaekstpolitik, men indtil nu er alt tomgang. Den tidligere muntre, offensive oppositionspolitiker er blevet en kedelig, ligegyldig administrator af den politik, Finansministeriet nu beslutter. LA’s hånd på økonomi- og skattepolitikken er usynlig.

LA-ministre passer bare deres ting mere eller mindre uden aftryk. Ministre har altid sendetid i medierne – men til hvad?

Eneste undtagelse er faktisk kulturminister Mette Bock, der siger mange ting skarpt og markant, men som stadig mangler lige så markante politiske resultater. Thyra Frank prøver bare at overleve, og Merete Riisager er under administration af folketingsflertallet på uddannelsesområdet.

Så konklusionen er, at LA indtil videre intet har leveret som regeringsparti, og i går fik de så det røde kort af Uber.

’Det var aergerligt’, lød transportminister Ole Birk Olesens kommentar.

Det er ikke sikkert, at LA’s vaelgere ser lige så afslappet på den sag.