Hundene ender i deleordning efter skilsmisse

Dansk Kennel Klub maerker en stigning i antallet af henvendelser fra par, der går fra hinanden, og som ikke kan blive enige om, hvor hunden skal vaere

Det kan vaere sin sag at dele et bo op efter en skilsmisse.

Og navnlig børnene kan det vaere svaert for mange at finde en løsning for.

I løbet af de senere år er der imidlertid flere og flere eksempler på sager, hvor familiens hund bliver et tema. Det ender i stigende omfang med, at hunden bliver en delehund, hvor den bor syv dage hos den ene part og siden syv dage hos den anden.

Det fortaeller Lise Lotte Christensen, hundeadfaerdskonsulent og presseansvarlig i Dansk Kennel Klub, til Ekstra Bladet.

– I takt med at hunden får en mere fremtraedende rolle i familien, så er der også nogen, som tager skridtet videre og sidestiller hunden med børnene. De betragter hunden som noget, der også kan deles, siger hun.

Tusindvis af sager

Hun er flere gange i løbet af de senere år blevet kontaktet og bedt om at komme med gode råd til par, der er gået fra hinanden. Og hver gang råder hun dem til at lade vaere med at deles om hunden.

Sidste år var der ifølge Danmarks Statistik 17.146 par, der blev skilt. Endnu flere har levet sammen som kaerester og er flyttet fra hinanden. I cirka hvert fjerde hjem er der ifølge Dansk Kennel Klub en hund. Og det betyder, at hunde mange tusinde gange hvert år er genstand for en debat om, hvad der skal blive af dem, når par går hvert til sit.

– Det er ikke altid til hundens bedste at ende i en deleordning. Modsat børn, hvor det giver mening at have tilknytning til både mor og far, så er hunden et dyr, der lever i nuet og er en del af en flok, forklarer konsulenten.

– Den er behovsstyret i forhold til tryghed, stabilitet og faste rammer. Det får den ikke med et hjem i to lejre, fortsaetter hundeadfaerds-konsulenten.

Som et familiemedlem

Blandt de mange par, der er gået fra hinanden, og som nu deles om hunden, er 25-årige Josephine Sejr fra Frederiksberg.

Hun har den fireårige bomuldshund Carla sammen med sin ekskaereste. Hver tredje uge afleverer hun hunden ekskaeresten – og det går egentlig fint, fortaeller hun.

– Jeg tror, at der er mange, der gør det, fordi hunden er som et familiemedlem, som man ikke har lyst til at leve foruden. Jeg har selv taenkt en del over det og har vaeret meget opmaerksom på, hvordan det har påvirket hende.

Josephine Sejr og ekskaeresten har ikke børn sammen.

– Jeg har nogle veninder, der laeser til dyrlaege. Jeg talte meget med dem omkring det. De opfordrede mig til at prøve det af. Man kan hurtigt maerke på en hund, hvis den aendrer adfaerd. Begynder den at ødelaegge ting? Begynder den at tisse? Er den rastløs? Jeg har ikke oplevet, at det har vaeret et problem, siger hun.

En fordel at deles

Josephine Sejr og hendes ekskaereste gik fra hinanden for knap to år siden. Hun oplever også, at det er noget andet end bare det naere forhold til Carla, som er årsag til, at Carla er endt i en deleordning.

– Min ekskaereste har fået et kraevende job. Og jeg laeser til tandlaege, og det gør, at jeg ikke har så meget tid. Man vil jo også gerne vaere sammen med sit netvaerk og komme lidt ud. Der er det

Hvis man ikke kan blive enige, så skal man give sig selv et los bagi og sige, at dyrets tarv kommer i første raekke Modsat børn, hvor det giver mening at have tilknytning til både mor og far, så er hunden et dyr, der lever i nuet

Man kan hurtigt maerke på en hund, hvis den aendrer adfaerd. Jeg har ikke oplevet, at det har vaeret et problem, siger Josephine , der har Carla tre uger ad gangen. 25-årige Josephine Sejr afleverer hver tredje uge den fireårige bomuldshund Carla til sin ekskaereste.

for at give hunden det bedste liv?

– Så må man kysse hunden farvel og finde ud af det. Jeg er nødt til at sige, at tiden laeger alle sår, fortsaetter Lise Lotte Christensen, som anslår, at deleordninger er vaerst for hvalpe eller gamle hunde.

– Nogle hunde vil vaere bedre egnet til en omskiftelig tilvaerelse. Det er ikke sikkert, at det behøver at vaere slemt for en voksen, velfungerende hund, der følger

to børn, som også skal frem og tilbage, siger hun.

– Men den skal have den bedste behandling. Det får den ved at blive respekteret som det, den er. En hund har behov for stabilitet i flokken og en dagligdag, der fungerer med regelmaessighed.

Ifølge Dansk Kennel Klub ender 600-700 hunde hvert år med at komme på internat. En del af dem kommer fra hjem, der er blevet opløst, og hvor et par er gået hvert til sit.