Fransk bagatel om krigens flygtninge
Instruktør: Christian Carion Medv.: August Diehl, Oliver Gourmet, Mathilde Seigner, Matthew Rhys m.fl. 114 min.Premiere i dag af feelgood-drama og voldsomme krigsscener. Her er det dog Anden Verdenskrig, som udgør rammen. Vi starter i Tyskland i 1939, hvor nazi-modstanderen Hans og hans lille dreng Max bliver nødt til at flygte til Frankrig. Hans bliver dog arresteret ved krigens udbrud, og den unge laerer Suzanne tager sig af Max.
Vi skriver nu maj 1940, hvor Frankrig invaderes af tyske tropper. Det medfølgende kaos resulterer i, at Hans flygter fra faengslet, men da han kommer kommer tilbage til den nordfran- ske landsby, hvor han har efterladt Max, er den forladt, da befolkningen i samlet flok er flygtet sydpå for at undslippe de tyske tropper.
Følger to spor
’Dengang i maj’ forløber nu i to spor. I det ene følger vi den lille landsbys beboere på flugt langs de franske landeveje, og i det andet leder Hans efter Max i selskab med en skotsk soldat, hvis enhed er blevet udslettet af tyskerne. Og mon ikke de to spor før eller siden krydser hinanden?
Hjertet er helt sikkert på rette sted her, men nu gør sympati det jo ikke alene, og ’Dengang i maj’ er en noget vakkelvorn størrelse, der aldrig helt finder balancen mellem sine melodramatiske elementer og de udpenslede scener fra krigens gru. De ellers glimrende skuespillere er desvaerre også udstyret med nogle ret endimensionale figurer, der aldrig rigtig for lov til at traede i karakter.
Så uanset hvor gerne man end vil, er det svaert at vaere oprigtigt begejstret for denne franske bagatel. Skuespillerne har ikke meget at arbejde med i den franske film ’Dengang i maj’.