Send mere kaviar og champagne
fodboldledere og ikke mindst UEFA’s praesident, Aleksander Ceferin, det seneste halve år talt om forandringer, åbenhed, demokrati og gennemskuelighed, men på forbundets kongres i Helsinki oplevede vi praecis det stik modsatte.
O.k., det skal medgives, at der trods alt var en smule forandringer. Forsamlingen vedtog at praesidenten og medlemmerne af eksekutivkomitéen fremover kun kan sidde i tre perioder af fire år. Det er stort. Bortset fra det var kongressen en tro kopi af tidligere tiders partikonventer i Sovjetunionen.
Som slovener kender Ceferin alt til at leve i et kommunistisk diktatur. Det advokatfirma, han har sammen med sin far i Llubljana, arbejdede tidligere sammen med kammeraterne i Kreml, og man må sige, at UEFA-praesidenten har vaeret laerenem.
Samtlige indslag og forslag på Helsinki-kongressen var handlet af på forhånd. Derfor oplevede vi repraesentanterne fra de 55 medlemslande både klappe og marchere i takt. Og ingen må tro, at DBU’s formand, Jesper Møller, brød mønsteret.
Alt blev vedtaget enstemmigt, og der var ikke en eneste, der tog ordet undervejs. Der var således ingen kommentarer til Ceferins beretning, til fremlaeggelsen af UEFA’s økonomi – og den er god, kan jeg hilse og sige – eller til de kandidater, der stillede op til valg.
NU HAR EUROPAS
som smurt i olie, men det hjalp selvfølgelig også på humøret, at Ceferin undervejs i sin åbningstale lovede alle medlemslandene en gave på en million euro. Penge, som kan indløses straks.
Det er den slags hold kaeft-bolsjer, vi kender så godt fra Sepp Blatters tid i FIFA, og som hans afløser, Gianni Infantino, straks videreførte. Penge, og isaer mange af dem, har en vis evne til at få denne verdens fodboldledere til at logre med halen.
Nu var der ellers grund til at haeve røsten, og det var skuffende, at hverken DBU’s formand, Jesper Møller, eller en af hans nordiske kolleger benyttede lejligheden til at protestere mod de russiske VM-vaerters udnyttelse af nordkoreanske slaver.
DET KØRTE
meget de seneste uger og var da også et punkt på dagsordenen på de nordiske landes formøde. Sammen med sin norske kollega har Jesper Møller i øvrigt flere gange sagt, at sagen skal tages op.
Men det blev altså ikke på kongressen, hvor menneskerettigheder og arbejdernes rettigheder blot blev naevnt i en enkelt saetning i Ceferins tale. Møller og kompagni forpassede en mulighed for at vise, at de mener det alvorligt. Efterhånden tvivler jeg. Ingen tør udfordre fodboldens herskere af frygt for at miste indflydelse og de økonomiske tilskud fra UEFA og FIFA, der kan redde et helt årsregnskab for DBU.
SAGEN HAR FYLDT
og desvaerre siger det meget om tilstanden i international fodbold. Ikke en eneste leder har modet eller trangen til at sige sandheden om den modbydelige og brutale udnyttelse af migrantarbejdere og slaver, som vi ser hos de to kommende VMvaerter, Rusland og Qatar. Tusindvis af fattige bygger under ofte umenneskelige forhold de stadioner, som de overbetalte fodboldstjerner skal spille VM på. Og FIFA scorer milliarder på at saelge tv-rettighederne.
Det er så skingrende skaevt, som det overhovedet kan blive, men det rørte ikke én eneste af fodboldens høvdinge til UEFA’s kongres, som blot varede små fem timer. De skulle nå at blive klar til den anden store middag på blot to dage. I den flok er der ingen, der går ned af mangel på hverken kaviar eller champagne.