Bredt flertal vil åbne for at sige nej til russisk gas

Både Radikale og Socialdemokratiet støtter regeringens ønske om at aendre loven, så man også kan tage sikkerheds- og udenrigspolitiske hensyn, når den russiske ansøgning om en gasrørledning i Østersøen skal behandles.

– Vi er desvaerre i en situation, hvor Rusland går den helt forkerte vej og på mange måder arbejder stik imod vores interesser i både Ukraine, Syrien og hele deres naerområde, siger udenrigsordfører Martin Lidegaard (R).

Afhaengighed

– I modsaetning til da Nord Stream 1 blev lagt, så er Rusland ikke så taet en partner, som vi kunne ønske os.

Socialdemokratiet deler vurderingen af, at der er geopolitiske hensyn på spil.

– Nemlig i hvilket omfang Europa skal vaere afhaengigt af russisk gas. Og i hvilket omfang skal Rusland potentielt kunne bruge gassen til at presse Europa politisk, forklarer udenrigsordfører Nick Haekkerup.

Han understreger, at der ikke er taget stilling til, om Danmark så også rent faktisk skal sige nej. Men det bør i hvert fald vaere muligt at tage den slags overvejelser med, når den russiske ansøgning skal behandles.

Når Danmark overhovedet er involveret i sagen om Nord Stream 2 skyldes det, at den er planlagt til at løbe syd om Bornholm. Linjeføringen syd om den danske klippeø er afgørende.

Hvis gassen føres nord om Bornholm, løber forbindelsen nemlig på kontinentalsoklen. Og så forhindrer den internationale havretskonvention Danmark i at sige nej.

– Problemet er, at Gazprom (det russiske gasselskab, red.) kan vaelge en anden linjeføring. Og så er vi sådan set lige vidt. Så for os er det et spørgsmål om at sende et klart sikkerhedspolitisk signal, siger Martin Lidegaard.

Både S og R mener ligesom regeringen, at det bedste ville vaere, at EU traf beslutningen på alle medlemslandes vegne.