HÅNDBOLD TRAENEDE KLOKKEN TO OM NATTEN

I . NIKOLAJ JACOBSEN slaebte som ung altid rundt på ekstra kilo efter sommerferien – til gengaeld tvang han sine brødre op i hallen midt om natten

LEIMEN (Ekstra Bladet): Lad os vaere aerlige og sige, at Nikolaj Jacobsen ikke var berømt for traeningsnarkomani, da han var yngre.

Historien dengang var, at han forlod enhver sommerferie ti kilo tungere, end han var startet, og den eneste motion, manden fik, var ved at stå på vandski ud for Smørmosen på Thurø, hvor han i øvrigt har sommerhus sammen med sin hustru, Lenette, den dag i dag.

Historien er korrekt, afslører den kommende danske håndboldlandstraener – og alligevel falsk:

– Ja, men det er også rigtigt. Jeg har ALDRIG vaeret den, der har taget den fysiske traening så alvorligt, kan man sige. Det var heller ikke så påkraevet dengang, for spillet var noget langsommere – i dag var det ikke gået, erkender han blankt.

– Men du kan også vende den om og sige, at jeg til gengaeld var den, der suveraent og ubetinget var mest alene i hallen og øvede alle mulige skudformer.

– Så det kan godt vaere, jeg tog fem kilo på i løbet af sommerferien og ikke lavede så meget, som jeg måske burde have gjort – til gengaeld slaebte jeg mine brødre med klokken to om natten op i hallen på Oure, og så skulle de vaere forsvarsspiller og målmand. Hvis de ikke gjorde det, fik de bank, hae hae.

Ville ikke gå i dag

– Man kan jo vaelge at se traeningen forskelligt. Når de andre sad med en øl efter traeningen ude i omklaedningsrummet eller i cafeteriet, så løb jeg stadig rundt og skød inde i hallen, fortaeller Nikolaj Jacobsen.

– Den fysiske del var absolut ikke noget for mig, den sagde mig bare intet, og det var ikke den, der gjorde håndbold sjovt. Der er andre, der synes, det er helt vildt fedt at styrketraene – den glaede har jeg aldrig fundet ved det. Og det kommer jeg aldrig til, siger den i dag 45-årige traener, der overtager herrelandsholdet i naeste måned.

– Jeg fandt glaeden ved at skyde og lege mig til tingene. Det kunne man dengang – den går ikke i dag. Men da jeg kom til Kiel i 1998, var der ikke laengere nogen kaere mor. Da blev jeg nødt til det, konstaterer han.

– Jeg kom jo det første år og kunne knap nok følge med – nej, det passer ikke, men jeg lå i den tunge ende. Men derfra begyndte jeg faktisk at løbe ganske fornuftigt. Men det var først i Kiel, at jeg fandt ud af, at jeg nok var nødt til at bruge noget af sommerferien på at passe min krop, forsaetter han.

– Det kostede jo X antal euro i bødekassen pr. kilo, man tog på – og jeg gad jo heller ikke betale 1000 euro for at tage fem kilo på.

– Tiden var en anden. Jeg ved godt, at mange siger, ham Nikolaj ikke gad traene. Det passer ikke! Jeg traenede faktiske rigtig meget – bare ikke på landevejen og i styrkecenteret.

– Til gengaeld brugte jeg gerne en fredag nat oppe i idraetshallen på Oure og traenede sammen med Simon og Carsten.

– Jeg havde jo nøglen. Min far havde i en periode ansvaret for svømmehallen, og så kunne vi komme ind i hallen, forklarer Nikolaj Jacobsen.

Der er andre, der synes, det er helt vildt fedt at styrketraene – den glaede har jeg aldrig fundet Det var først i Kiel, at jeg fandt ud af, at jeg nok var nødt til at bruge noget af sommerferien på at passe min krop