Ekstra Bladet

Uber 2.0 – nu som fragtmaend

Uber stopper officielt al kørsel i Danmark i dag, men firmaets chauffører er klar med et nyt fragt-firma, der tilbyder kørsel med pakker

- THOMAS RIBER-SELLEBJERG trs@eb.dk

Smart som fragt – billigt som Uber.

Sådan lyder sloganet fra den nye dele-økonomiske fragt-tjeneste Habil. Det er ikke kun sloganet, der minder om et andet firma – det vil ansigterne bag rattet også gøre. Der vil nemlig primaert vaere tidligere Uberchauff­ører i de ’nye’ fragtbiler.

Og lanceringe­n af Habil kommer meget belejligt, da de slår bildøren op samme dag, som Uber drejer nøglen om, nemlig i dag.

– Habil er Danmarks nye transport-app, hvor du kan bestille en bil, lidt som du kender fra Uber, og du vil sikkert også kunne genkende designet, for det ligner lidt det, man har set hos Uber. Her har man mulighed for at få fragtet ting fra A til B, siger presseansv­arlig for Habil Nicolai Jørgensen til Ekstra Bladet.

Du kan bestille en bil til at fragte din telefon, og du kan så hoppe med i bilen. Det er ikke ulovligt

Intet er for småt

Uber har officielt sidste arbejdsdag i dag. Beslutning­en er taget efter et frontalt sammenstød med en ny taxi-lovgivning, der har sat nye standarder for, hvilke forhold der skal vaere i en bil, der bliver brugt til taxi-kørsel.

Habil giver, ligesom Uber gjorde, alle med en bil mulighed for tjene lidt ekstra penge, som de formulerer det.

Som kunde hos den nye tjeneste kan du få fragtet alt.

– Man skal aktivt vaelge i appen, hvad det er, man skal have fragtet.

Det kan vaere alt fra den mindste ting på 10 x 10 centimeter til helt store ting, da vi også har lift-vogne, fortaeller Nicolai Jørgensen.

Selv om habil har en officiel graense for pakkens minimum, vil det vaere muligt at transporte­re mindre ting, ja, sågar ting, der ikke er en normal ’fragt’-pakke.

Tavst taxinaevn

– Man kan sige, at vi ikke tager stilling til, om du skal have flyttet et saet nøgler eller en flyttekass­e. Du kan bestille en bil til at fragte din telefon, og du kan så hoppe med i bilen. Det er ikke ulovligt, siger Nicolai Jørgensen.

Habil oplyser, at de blot har gransket lovgivning­en og fundet nye muligheder i transportb­ranchen.

Derudover oplyser de også, at de angiveligt har lavet et samarbejde med Skat.

– Skat kan hverken be-eller afkraefte, at der er et konkret samarbejde mellem Skat og Habil, oplyser Lea Tang Møller, der er pressemeda­rbejder hos Skat og har vaeret rundt i de forskellig­e afdelinger for at forhøre sig, men uden resultat.

Formanden for Taxinaevne­t, Jens Jørgen Nygaard, kender ikke til Habil og vil ikke udtale sig om den nye fragt-tjeneste.

 ?? FOTO: JOACHIM ADRIAN ?? Hvor skal vi hen Efter massive protester og en ny taxi-lov kører Uber officielt i garage i dag.
FOTO: JOACHIM ADRIAN Hvor skal vi hen Efter massive protester og en ny taxi-lov kører Uber officielt i garage i dag.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark