Jeg kan ikke genkende mine egne børn
sine kollegaer. Hver morgen memorerer hun, hvad de har på, så hun kan kende dem resten af arbejdsdagen.
Hvis hun har sin datter eller veninde ved sin side, fortaeller de hende diskret, hvem hun møder, og det er en kaempehjaelp, fortaeller hun, for det er kraevende hele tiden at skulle lagre detaljer.
Nogle dage orker hun det ikke. Så tager hun en hjemmearbejdsdag. Hun har også gjort det til vane at tage haetten op og høretelefoner på, når hun går på gaden.
– Jeg har nok tendens til at traekke mig fra sociale møder lidt oftere, siger hun.
Udseendet bliver vigtigt
Mettes ansigtsblindhed har også kostet hende et forhold, fortaeller hun med en snaert af ironisk distance i stemmen. For hun vil ikke ynkes for sin lidelse. Men sagen var nu engang bare den, at hun, efter hun blev skilt, fik en kaereste, som var det rareste menneske, sød, opmaerksom, perfekt. Men hun syntes ikke, han var paen i virkeligheden.
– Når jeg kommer hjem fra arbejde og taenker ’det er da også rigtigt, han er ikke saerlig køn’, så kan jeg ikke blive, fordi jeg skal over den hurdle hver eneste dag. Så det duede ikke, fortaeller hun.
For udseendet bliver vigtigt, når man ser alle som for første gang. Til gengaeld er
Jeg er latterligt god til at laegge maerke til kropsudsmykning, tøjstil, maerkepraeferencer, gangart, nakkehår og så videre
der også en masse fordele ved det, fortaeller Mette.
– Jeg bliver vitterligt overrasket hver dag over, hvor