BOLIGEJERE REDDET AF
I BLID OVERGANG: Udløbet af den afdragsfri periode er indtil videre ikke blevet den forventede katastrofe. Men det kan hurtigt vende, advarer ekspert
Langt de fleste boligejere er sluppet helskindet fra at optage de omdiskuterede realkreditlån med afdragsfrihed i ti år. Det viser nye opgørelser fra Nordea Kredit og Realkredit Danmark.
– Det er gået vaesentlig bedre, end man havde turdet håbe på. Mange har spået, at det ville blive en bombe under boligmarkedet, men sådan er det heldigvis ikke gået, siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.
Det er saerligt de aeldre boligejere, der ønsker at forlaenge afdragsfriheden. De 50-årige er mest villig til at gå i gang med at afdrage
Hans tal viser, at hele seks ud af ti låntagere helt automatisk begynder at betale afdrag, når de ti år udløber, mens lidt mere end ti procent benytter muligheden for at omlaegge deres lån til et nyt 30-årigt lån. På den måde mindskes det samlede spring i ydelsen, fordi afdragsbetalingerne deles ud over 30 år i stedet for 20 år.
Kun omkring 15 procent har valgt at tage ti nye afdragsfrie år på realkreditlånet.
– Samlet set er det altså i omegnen af tre ud af fire låntagere, der begynder at afdrage. Det må siges at vaere en ganske stor andel af låntagerne, og nok også en større andel, end vi umiddelbart havde forventet, hvis vi skruer tiden nogle år tilbage, siger Christian Hilligsøe Heinig.
Har taenkt sig om
I Nordea Kredit er billeder det samme.
Her vaelger to ud af tre boligejerne at gå i gang med at afdrage, mens resten vaelger at forlaenge deres afdragsfrihed.
– Det er saerligt de aeldre boligejere, der ønsker at forlaenge afdragsfriheden. De 50-årige er mest villig til at gå i gang med at afdrage, siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.
Begge økonomer peger isaer på de lave renter og den stigende beskaeftigelse som årsag til, at det ikke er gået vaerre.
– De seneste års store låneomlaegninger har simpelt hen gjort, at problemet er blevet mindre – også på laengere sigt. Når boligejerne har vaeret ude at omlaegge, har de allerede taenkt afdragsfrihed ind i det, siger Lise Nytoft Bergmann.
Dertil kommer ifølge Christian Hilligsøe Heinig alle de ’snusfornuftige’, der har brugt afdragsfriheden til at betale anden dyr gaeld – typisk dyre boliglån i banken.
– Er det timet rigtigt, maerker du ikke overgangen til afdrag som noget vaesentligt problem.
Kan give problemer
Det er dog ikke rosenrødt det hele.
– Vi har da også eksempler på, at folk er kommet i klemme. Det er isaer låntagere med høje belåningsgrader, som samtidig er blevet ramt af indtaegtsnedgang i forbindelse med for eksempel sygdom, skilsmisse eller arbejdsløshed, siger Christian Hilligsøe Heinig.
Han laegger ikke skjul på, at den kombination kan tvinge folk fra hus og hjem.
– Hvis problemet er midlertidig, kan vi saette os sammen og strikke noget sammen. Men hvis man grundlaeggende ikke råd til at bo i sin bolig, så er det altid en god idé at få den solgt, inden problemerne vokser sig endnu større. Også selv om man står tilbage med en gaeld.
Kan stadig gå galt
Er det timet rigtigt, maerker du ikke overgangen til afdrag som noget vaesentligt problem
Christian Hilligsøe Heinig advarer da også imod at tro, at al fare nu er drevet over.
– Der er stadig mange lån, hvor afdragsfriheden udløber de kommende år. Hvis det økonomiske klima pludselig forandrer sig, er det noget, der kan give store problemer. Så det er stadig for tidligt at sige, at udløb af afdragsfrihed ikke kan give store udfordringer fremadrettet. Når din afdragsfrihed udløber, kan du gøre en ud af følgende tre ting:
Du kan bare begynde at betale afdrag. Det betyder, at du skal afvikle lånet over 20 år.
Du kan omlaegge lånet til et nyt 30-årigt lån med afdrag. Så afviklingen straekkes over 30 år. Du får en lavere ydelse end i den første mulighed.
Du kan forlaenge den afdragsfri periode med endnu ti år. Det kraever, at lånet stadig holder sig inden for 80 procent af boligens aktuelle vaerdi.