Føj for en ugerning

I Ry i Jylland blev en 16-årig skoledreng med afghansk baggrund lokket i baghold af fire jaevnaldrende danske ’kammerater – noget drengefnidder skulle afgøres.

Det endte med, at en fra flokken smed en benzinbombe mod den 16-årige med det resultat, at han blev alvorligt forbraendt på over en tredjedel af kroppen. Han overlevede, men med store mén. Store smerter, mareridt, kun to timers daglig undervisning og ugentlige psykologbesøg er de vilkår, han nu må slås med. Og nu klynker drengene, for det var jo ikke meningen, de ville jo bare ...

Bevaebnet med dyre advokater forsøger foraeldrene nu at krybe udenom, for den 16-årige var jo selv skyld i det – stor, grov, og de andre fysisk overlegen.

Jeg spørger mig selv, hvad det er for foraeldre, der ikke i tide har laert deres store sønner, hvad begreber som ansvarlighed og konsekvens betyder, og som nu fejt forsøger at undgå retfaerdigheden?

For der er ingen – ingen – der fortjener at blive braendt levende.

Bortset fra det er satserne for erstatning latterligt små.

I dette tilfaelde vil den overfaldne dreng højst kunne forvente en ussel erstatning på 200.000 kroner. Hvis altså retten vurderer, at drengene er skyldige.

Skyldige? Er man ikke skyldig, når man braender et andet menneske levende? Jeg kalder det overlagt forsøg på mord.