Minister erkender problemer

Med ordene ’det er ikke en spareøvelse’ lovede davaerende undervisningsminister Christine Antorini (S), at den nye lov om inklusion i folkeskolen, som hun kunne praesentere i juni 2013, var for alle børns bedste.

Helt konkret betød den nye lov, at 10.000 børn med en diagnose – for eksempel ADHD eller autisme – som indtil da var visiteret til specialundervisning, med et trylleslag blev fundet egnede til at modtage almindelig undervisning på en folkeskole.

– Inklusionstanken er fin og smuk. At der skal vaere plads og lige muligheder til alle. Men det, vi ser nu på landets folkeskoler, har intet med inklusion at gøre. Det er i mange tilfaelde overgreb og omsorgssvigt, siger Heidi Thamestrup, der er formand i Landsforeningen Autisme.

Antallet af elever i specialtilbud faldt i årene 2012 til 2015 fra 32.751 til 26.775, mens inkluderede elever i almindelige skoleklasser steg fra 939 til 1337.

– Det er markante aendringer, som jo godt kan få en til at taenke, at det minder om en spareøvelse – trods lovning om det modsatte, lyder det fra Camilla Lydiksen, der er direktør i ADHD-foreningen.

Fungerer ikke

I maj 2016 erkendte davaerende undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), at målet om 96 procents inklusion har vaeret forkert, og derfor ophaevede ministeren målsaetningen.

– Vi må erkende, at inklusionen langtfra fungerer alle steder. Og det er afgørende, at vi får rettet op de steder, det ikke fungerer, sagde hun dengang.

I dag hedder den ansvarlige minister Merete Riisager, og hun er tilfreds med, at 96 procent-målsaetningen er vaek, skriver hun i en mail til Ekstra Bladet:

’Frem for at have fokus på et tal skal arbejdet tage udgangspunkt i det enkelte barns behov. Vi har set eksempler på, at børn er kommet i klemme i omstillingen til øget inklusion’, skriver Riisager.

Vi ville gerne have spurgt, om der har vaeret for mange inkluderede børn, eftersom man har fjernet 96 procentmålet, og hvordan ministeren har taenkt sig at rette op de steder, hvor hun erkender, at børn er kommet i klemme.

Det er afgørende, at vi får rettet op de steder, det ikke fungerer