Ekstra Bladet

Det er ikke for hr. og fru Dynejakke

-

'Den Anden Side' er blevet ekstremt godt modtaget af de danske filmanmeld­ere og kan bryste sig af at have hele ti femstjerne­de anmeldelse­r på plakaten. Nu vil det vise sig, om stjernereg­nen også udmønter sig i udsolgte biografsal­e.

– Nu hvor de gode anmeldelse­r er i hus, hvad er så ambitioner­ne for billetsalg­et?

– Filmen er blevet slået rigtig stort op, og det er jo også dejligt, men jeg har det sådan, at jeg håber, det er de rigtige mennesker, der går ind og ser den. Jeg håber ikke, at det bliver alle mulige, der tror, at de skal ind og have et comedy-show, siger Anders Matthesen og uddyber:

– Normalt når jeg har lavet et show, så ønsker jeg, at hele verden skal komme og se det. Jo flere, jo bedre. Sådan ved jeg altså ikke helt, om jeg har det med den her. Der taenker jeg mere, at det nok ikke er noget for hr. og fru Dynejakke, der bare vil i biffen og se noget spas og løjer. Jeg tror, at der nok skal vaere nogen, der ikke kan bruge den her film til noget eller måske ikke er parate til den stemning, der er i filmen.

Kritisk ande-far

Og faktisk har Anders Matthesen allerede fået kritiske kommentare­r med på vejen. Blandt andet fra sin egen far, der mente, at filmen var alt for mørk.

– Jeg har allerede laest et par kommentare­r på Facebook fra folk, der har kedet sig. De har jo nok forventet noget helt andet, end det, de fik. Så derfor håber jeg egentlig ikke, at den bare kommer tromlende og hiver alle mulige mennesker ind i biffen, siger Anders Matthesen og slutter:

– Hvis folk bare er med på, at det ikke er et comedyshow, men rent faktisk 'Den anden side', de får at se, så taenker jeg 'fedt nok', men ellers så taenker jeg ikke, at det er et succeskrit­erie for mig, at den saelger 50.000 billetter, eller hvad der nu bliver betragtet som meget nu om dage.

er blevet til ved, at instruktør Pernille Rose Grønkjaer i en periode på fire år fra 2012 til 2016 har fulgt Anders overalt bag scenen, i garderoben, i bilen, på kontoret og i hjemmet. Hun har haft adgang til et enormt arkivmater­iale af gamle privatopta­gelser og klip fra komikerens tidligere shows, film og tv-programmer, som er med til at understreg­e Matthesens omfattende virke som komiker, skuespille­r og musiker.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark