En bekvem tilvaerelse i sniksnakkens 1. klasses-lounge
Vi aner, at det der med, at fremtiden bliver afbrudt – eksempelvis af teknologisk udvikling – naeppe kan karakteriseres som noget nyt. Der er stor bekymring for fremtiden i regeringen.
Fremtiden vil som noget nyt udvikle sig i konstante afbrydelser, hedder det. Fremtiden bliver ’disrupted’.
en trussel. Pludselig kommer der robotter og tager vores arbejde og vores cykler og afbryder vores liv. Og hvad gør vi så? Statsminister Lars Løkke Rasmussen har gjort det, man gør i Danmark, når man ikke har svar på noget og måske heller ikke er helt afklaret om, hvad spørgsmålet er. Løkke har nedsat et råd – et ’disruptionsråd’.
angiveligt fortjenstfulde mennesker, der skal diskutere fremtiden, og som en dag – når vi alle har glemt, at dette råd blev nedsat – holder pressemøde med en rapport, der siger, at det her bliver nogen nødt til at gøre noget ved – måske bemande et kontor, muligvis et saerligt ministerium – for ellers går det ud over velfaerden.
Eller noget i den retning.
har diskuteret Løkkes ’disruptionsråd’ på de sociale medier. Mest fordi de synes, nogle andre skulle i rådet end dem, statsministeren har valgt. Kommunikationssiden Kforum har af samme grund udarbejdet deres eget disruptionsråd. Det samme har avisen Børsen.
Enkelte kommentatorer mangler dertil svar på, hvorfor skuespilleren Hella Joof er med i rådet (der findes åbenbart folk, der ikke har opdaget, at Hella Joof skal vaere med i alt).
Men rådet har ikke rigtig haft nogen interesse i den brede befolkning.
skyldes, at vi er en hel del, der ikke køber praemissen. Vi godtager måske ikke helt, at problemet udgør en overhaengende fare. Vi aner, at det der med, at fremtiden bliver afbrudt – eksempelvis af teknologisk udvikling – naeppe kan karakteriseres som noget nyt. Vi har vel vaeret udsat for det hele tiden? Og vi er her endnu, vi arbejder stadig – eller de fleste af os gør.
Fra 1947 til 1960 forsvandt naesten 600.000 heste og 350.000 landbrugs-medhjaelpere fra landbruget på grund af den grå Massey Ferguson-traktor. Og det var formentlig også ’disruptende’ og afstedkom stor angst og fremtidsbaeven,
blevet anderledes, hvis man havde holdt konferencer om disse ting først?
Vi har altid vaeret omstillingsparate og modstandsdygtige laenge før, nogen nedsatte råd, der skal komme med en rapport om, at det bør vi vaere.
Jeg er overbevist om, at mine bedsteforaeldre syntes, det var rimeligt ’disruptende’, at der kom tyske bombefly ind over landet, og man derefter skulle bruge fem år på at leve under tysk besaettelse. Og jeg synes selv, det er paent ’disruptende’, at Skat bortødsler 100 milliarder af vores samfundspenge, uden at mit og andres legitime krav på at få undersøgt, hvorfor vi skal vaere til grin for egne penge, som en helt indlysende ting efterkommes af Folketinget med en kommission.
Eller hvad med et ’råd til generhvervelse af sund fornuft og almindelig ansvarsfølelse i administrationen af velfaerdsstaten’?
Naeh, nej, men et ’disruptionsråd’ skal vi åbenbart have.
Måske er det også nemmere for Hella Joof end for Løkke at traede frem med overbaerende mormor-mine og forklare, at det der med fagforeningerne, regler og rettigheder da vist er noget bedaget noget, og naeste gang, der kommer noget Uber eller noget andet kørende, skal vi så ikke vaere søde og give det en chance i stedet for at vaere så sure og gammeldags?
med.
Personligt mistaenker jeg ’disruptionsrådet’ for at vaere endnu en eufemisme fra den herskende, talende og tolkende klasse. En forklaedt udgave af klassens behov for at udtrykke falsk solidaritet med den del af den danske befolkning, der faktisk har et rigtigt arbejde. Formålet hermed er, at de kan glaede sig over endnu nogle dejlige opgaver. De er rådsmedlemmer, hvor snak om dem, der arbejder, afbrudt af skiftende buffeter, ikke efterlader større anstrengelse, end lidt sure opstød og en kaffefjaert på tvaers afstedkommer.
Det var formentlig også ’disruptende’ og afstedkom stor angst og fremtidsbaeven, da hjulet i sin tid blev opfundet
den herskende klasses afledningsmanøvre for at daekke over en bekvem tilvaerelse i sniksnakkens 1. klasses-lounge.
Det eneste, nogen med sikkerhed kan sige om fremtiden, er jo, at der hele tiden bliver mindre af den. Så det gaelder om at udnytte frygten for den, inden den bliver til de gode, gamle dage.
Men lad mig komme med et råd om fremtiden – uden i øvrigt nogen sinde at have siddet i et sådant angående noget sådant:
Den eneste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den selv.