Nationalist fra ghettoen

– Jeg støtter Marine Le Pen, for det er den eneste kandidat i praesidentvalget, der fremhaever den franske nations identitet.

Det siger Rami Yousef, der viser rundt i det område, der i daglig tale kaldes neuf trois 9-3 – efter postnummeret. Et område, der er både berømt og berygtet. Her ved det store stadion Stade De France er der fint – men man skal ikke langt vaek, før man kommer ind i de farligere områder – det, de kalder banlieues på de her kanter. På dansk: ghettoer. Store dele af befolkningen her har rødder i Nordafrika, og en del af disse banlieues er såkaldte no go-zoner, hvor politi og brandvaesen har svaert ved at operere.

Stade De France kom endnu en gang på verdenskortet, da stadion blev angrebet af terrorister, der i november 2015 slog til i koordinerede angreb forskellige steder i Paris. I alt blev 130 slået ihjel – langt de fleste på spillestedet Bataclan, hvor 89 blev draebt. Den slags giver også Marine Le Pen vind i sejlene.

– Hun er den første til at saette franske interesser først, og hun vil vaere den eneste, der i dag forsvarer franskmaendene mod Macron, som hele tiden forsøger at udbrede en vild globalisering, siger Rami Yousef, hvis foraeldre har oprindelse fra den kristne befolkningsgruppe assyrerne i Mellemøsten.

Anden runde af det franske praesidentvalg foregår i morgen.

Første runde blev afholdt 23. april, hvor de to, der fik flest stemmer, gik videre til den afgørende runde.

Det blev Marine Le Pen fra det nationalistiske Front National og Emmanuel Macron. Han er tidligere medlem af socialistpartiet, var i en periode uafhaengig og har nu startet sit eget parti.

Marine Le Pen er datter af Jean-Marie Le Pen, som hun overtog styringen af partiet fra. Faderen var kendt for sine antisemitiske holdninger, og han og ligesindede er blevet smidt ud af partiet.

Macron står i meningsmålingerne til at vinde, men der er nogle usikkerheder – blandt andet viser tidligere valg, at mange ikke vil indrømme, at de stemmer på Front National, når de bliver spurgt. Blandt andet er der spekulationer om, at en del, der stemte på den konservative Fillon, der ikke kom i anden valgrunde, kan finde på stemme på Le Pen, men ikke siger det højt.

Den franske praesident vaelges for en periode af fem år, og som i USA er den franske praesidentpost ganske magtfuld og ikke en kransekagefigur som i andre lande som Island, Irland og Finland.