DE HAR MAGTEN I DANMARK

GOD FOR MILLIARDER: Stenrige fonde styrer kunst, kultur og forskning – og det har konsekvenser, når få bestemmer så meget, advarer ekspert

Du tror måske, at magten i Danmark ligger hos de 179 folkevalgte på Christiansborg. I virkeligheden traekker rige og magtfulde enkeltpersoner som Ane Uggla, Thomas Kirk Kristiansen og Sten Scheibye i afgørende grad også i trådene.

De er nemlig bosserne i tre af landets rigeste fonde, der ejer gigant-virksomhederne Maersk, Lego og Novo Nordisk.

EKSTRA har fundet frem til Danmarks ti rigeste fonde, og de er mere end bare velpolstrede. Systematisk research i CVR-registeret viser, at de sammenlagt har en gigantisk formue på 377 milliarder kroner. Det svarer til 18 procent af den samlede formue af alle danske firmaer, viser tal fra Danmarks Statistik.

Med de mange milliarder kroner i pengetanken giver fondene store gaver, der skal komme danskerne til gode. Fondene kan vaelge og vrage, hvem der skal modtage donationerne, der somme tider er i milliardklassen.

På den måde har fondene magten over, hvad professorer forsker i, hvilke kunstvaerker museer udstiller – og så betaler fondene også regningen på alt fra Den lille Havfrue til nye naesehorn i Zoologisk Have.

UD OVER AT STYRE kunst, kultur og forskning sørger landets fonde også for, at godt 192.000 danskere har et job, idet de ejer landets største virksomheder, der beskaeftiger tusindvis herhjemme og i udlandet.

MAGTEN OVER FONDENE og de mange arbejdspladser ligger hos få formaend, der styrer små bestyrelser.

Ifølge assisterende professor på CBS Christoph Ellersgaard er det et problem.

– Vi har lagt Danmarks økonomiske skaebne i haenderne på relativt få mennesker, og hvis de traeffer forkerte beslutninger, analyserer forkert eller hyrer de forkerte til at lede, er vi som samfund på herrens mark, og der er lidt, vi kan gøre ved det, siger Christoph Ellersgaard.

Christoph Ellersgaard er medforfatter af bogen ’Magteliten’, der viser, hvordan 423 danskere styrer landet. Blandt dem er flere fondsfolk, og de kan ifølge professoren hurtigt få for meget magt.

– De personer, der styrer fondene, kan i vaerste fald komme til at bestemme for meget over kultur og forskning herhjemme. Det betyder, at den demokratiske indflydelse på de områder bliver ganske lille, advarer han. 179 PERSONER ER

både antallet af politikere i Folketinget og antallet af topdirektører i Christoph Ellersgaards bog ’Magteliten’.

Halvdelen af topdirektørerne sidder i en eller anden fondsbestyrelse, og de har gennem deres plads i magteliten også noget at skulle have sagt på Christiansborg. Fondsbosserne kan, med ejerskaber af landets største virksomheder i baghånden, påvirke politikere.

– Magten giver dem mulighed for at fremføre politiske ønsker praecis til dem, der traeffer politiske beslutninger. Desuden har de adgang til andre indflydelsesrige organisationer i Danmark, siger Christoph Ellersgaard.

PÅ TRODS AF det enorme beløb på 377 milliarder kroner viser det ikke, hvor meget fondene egentlig er vaerd. Det siger forfatter og prisvindende journalist Søren Jakobsen, der har skrevet flere bøger om den danske overklasse, heriblandt ’Overklassemagt’.

– Fondene prøver generelt set at vaere mere beskedne, end de er. Det er selvfølgelig for at begraense det antal henvendelser, som de måtte få. Man fremstiller sig bevidst mindre, end man er, siger Søren Jakobsen.

Ifølge Søren Jakobsen bør man for eksempel se på markedsvaerdien for Novo Nordisk Fonden med Sten Scheibye i spidsen. Den lød i april 2017 på 500 milliarder kroner. Imidlertid viser den seneste årsrapport fra Sten Scheibye og co. en egenkapital på ni milliarder kroner.

179 personer er både antallet af politikere i Folketinget og antallet af topdirektører Vi har lagt Danmarks økonomiske skaebne i haenderne på relativt få mennesker, og hvis de traeffer forkerte beslutninger, analyserer forkert, eller hyrer de forkerte til at lede, er vi som samfund på herrens mark Det betyder, at den demokratiske indflydelse på de områder bliver ganske lille