Ekstra Bladet

Hvor har du dog fået den hat fra?

-

Selv om det måske kunne se ud, som om der har vaeret jammerdal i meget af prins Philips liv, har den bramfrie og humoristis­ke prins selv sørget for at ruske op i omgivelser­ne.

Det har af og til afstedkomm­et store overskrift­er, fordi hans kommentare­r eller bemaerknin­ger fra tid til anden har tangeret det pinlige.

Faktisk er der udgivet bøger om disse verbale Philip-’prutter’, og de er blevet kult.

F.eks. spurgte han ifølge Berlingske for menneskeal­dre siden højlydt sin nykronede hustru: ’Hvor har du dog fået den hat fra?’ Spørgsmåle­t var møntet på imperiets diamantbes­atte krone, og mon ikke dronningen havde bøvl med at holde masken?

En anden gang spurgte han ved en reception på Windsor Castle – igen højt – den republikan­ske redaktør af avisen The Independen­t Simon Kelner: ’Hvad i alverden laver De her?’

Kelner svarede: ’Jeg modtog en invitation, sir’.

Hvortil prins Philip svarede: ’Derfor behøvede De vel ikke at møde op’.

Eller dengang han besøgte Cayman Island og spurgte nogle indbyggere: ’Sig mig, stammer de fleste af jer ikke fra sørøvere?’

Og til den tidligere diktator i Paraguay Alfredo Stroessner sagde han: ’Det er meget sjovt at besøge et land, der ikke bliver regeret af sit folk.’

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark