Fuld fiasko over hele linjen

Festlighederne var til at overse i forbindelse med den overståede 60-års dag for Romtraktatens indgåelse mellem EF’s seks oprindelige medlemslande. Der var heller ikke meget at fejre:

Det folkelige mandat er svindende, fordi der i dag er alt for mange forskellige medlemslande, som skal blive enige om alt for meget. Det bureaukratiske embedsvaerk er eksploderet, omkostningerne ligeså, og EU’s parlament flytter på sjette årti fortsat 400 kilometer mellem Bruxelles og Strasbourg 24 gange årligt.

Euroen er døende, for den stabilitetspagt, som skulle forhindre den faelles mønt i at sønderrives af økonomiske ubalancer, har ikke vaeret overholdt ét eneste år siden euroens indførelse i år 2000. Medlemslandenes velfaerdssystemer er under afvikling, fordi EU afskaffede den indre graensekontrol uden at kontrollere de ydre graenser effektivt. De millionvis af økonomiske indvandrere bringer i gennemsnit lavere velstand, større forsørgerbyrde, mere kriminalitet og højere sygelighed med sig.

EU’s bankunion, fra 2016, hindrer en hurtig og effektiv løsning på den aktuelle krise i det italienske banksystem.

Endelig er EU heller ikke et vellykket fredsprojekt. Tvaertimod, for gennem ovennaevnte synderegister sår EU alvorlig parlamentarisk, økonomisk og sikkerhedspolitisk splid mellem medlemslandene, som laegger kimen til fremtidige konflikter. Fred er en forudsaetning for naere mellemfolkelige relationer på tvaers af landegraenser, ikke omvendt. Så heller ikke på dette punkt vil EU blive savnet.