Krig med USA vil vaere selvmord for Nordkorea

’USA er stadig verdens mest kompetente militaere magt’, skriver IISS (The International Institute for Strategic Studies) i sin nyeste rapport ’Military Balance 2017’, og det ses også, hvis vi kigger naermere på landets militaerbudget. USA brugte ifølge de nyeste tal fra Stockholm International Peace Reaearch Institute (SIPRI) 611 milliarder dollars på forsvaret i 2016. Det svarer til tre procent af USA’s bruttonationalprodukt. Donald Trump håber på at forhøje beløbet med 54 milliarder dollars i 2017.

Det er det største forsvarsbudget i verden. Til sammenligning er det amerikanske forsvarsbudget større end de syv følgende landes forsvarsbudgetter lagt sammen.

Nordkorea holder sit forsvarsbudget for sig selv, men ifølge amerikanske efterretningskilder bruger landet helt op mod en fjerdedel af deres bruttonationalprodukt på militaeret. Selv siger nordkoreanerne, at de i 2017 vil bruge 16 procent af deres bruttonationalprodukt, som skønnes af CIA at ligge omkring 40 milliarder dollars.

Det betyder, at deres forsvarsbudget er på omkring 6,4 milliarder dollars, hvilket svarer til det dobbelte af Danmarks, eller godt en procent af, hvad amerikanerne brugte i 2016. Det ses også på styrkeforholdet.

ud mellem USA og Nordkorea, så er der ingen tvivl om udfaldet. Nordkorea ville falde. Det er bare spørgsmålet om, hvor mange de ville tage med i faldet.

– Nordkorea har en selvmordspagt med omverdenen. De går rundt med et selvmordsbaelte om livet og er klar til at trykke på udløseren når som helst. Hvis Nordkorea bliver angrebet, kan de affyre alt, de har til rådighed mod Japan og Sydkorea. Men de ved godt, at så snart de trykker på ’knappen’, bliver de ramt af USA, og så er de faerdige, siger major og militaeranalytiker Mikkel Storm Jensen fra Forsvarsakademiet.

I stedet for at se Nordkorea som en selvmordsbomber så mener Andreas Bøje Forsby, der forsker i international sikkerhed på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), at styret i Pyongyang skal ses som en skibbruden, der holder sig oven vande ved hjaelp af sine trusler.

– Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det en selvmordsvest. Jeg vil snarere kalde det et overlevelsesbaelte, fordi meningen er jo netop, at de holder sig i live ved hjaelp af det. De fører en afskraekkelsespolitik, som går ud på, at ingen af parterne angriber, fordi det ville betyde for store tab på begge sider. Det er derfor, Nordkorea er så forhippede på at få de her langtraekkende atommissiler. Det ville vaere deres sikkerhedsgaranti over for amerikanerne, siger forskeren.

Carina Ann Meyn fra Forsvarsakademiet er på linje med sine forskerkolleger.

peger på, at USA i en vaebnet konflikt med stor sandsynlighed ville gå efter at saette styrets ledelse ud af spillet som det første.

Praecis hvordan de ville gøre det, er svaert at sige, da de har så mange forskellige vaerktøjer til rådighed.

– Bombeangreb, krydsermissiler eller specialstyrker på landjorden. Et modangreb kan tage mange former. Hvis det var mig, der var amerikansk general, så ville jeg gå efter at saette ledelsen ud af spillet. I et land, der er så topstyret som Nordkorea, så standser det sandsynligvis alt, hvis du fjerner det øverste lag. I og med at det er så hierarkisk og topstyret, er det ikke så mange mennesker, der skal neutraliseres, siger Mikkel Storm Jensen.

– Det er minutiøst planlagt, hvordan man i givet fald skal ramme de nordkoreanske ledere, og det vil vaere et spørgsmål om timer snarere end dage, før regimet er elimineret. USA har så mange instrumenter klar til at kappe hovedet af det nordkoreanske regime, supplerer Andreas Bøje Forsby.

At eliminere Kim Jung-un ville ifølge eksperterne ikke vaere en uoverstigelig udfordring for amerikanerne, men isaer to ting taler imod, at det kommer til at ske. i Sydkorea og Japan.

– Det kan godt vaere, at nordkoreanerne virker vanvittige, men det, de gør, er faktisk ret rationelt. De gør alt, hvad de kan, for at afskraekke amerikanerne fra at angribe ved via hyppige missilafprøvninger at demonstrere, at det ville medføre store tab for de amerikanske allierede, siger Forsby.

Det andet, der taler imod en krig med Nordkorea, er det oprydningsarbejde, der ville vaere bagefter.

Carina Ann Meyn forklarer, at man afhaengigt af de faktiske forhold på jorden givetvis skal op i så store våbentyper, at det ikke nødvendigvis forbliver en attraktiv mulighed at tage anlaeggene ud ved rene luftbombardementer.

– Ved luftbombardementer skal man samtidig indregne risiko for spredning af radioaktivt materiale.

– Sammenlagt kan man sige, at det naesten er umuligt at angribe et land, der er i besiddelse af atomvåben, uden at man samtidig er villig til at indsaette landtropper for at holde styr på det hele og forhindre en eventuel rekonstruktion af den kritiske infrastruktur.