To aerkefjolser

Praesidenten for Det Europaeiske Råd, Donald Tusk, og praesidenten for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, bringer i faellesskab unionen i fare.

Blandede sig i andre landes interne forhold. Gav folkevalgte karakterer. Laekkede fortrolige oplysninger. Opførte sig idiotisk og pinligt. Belastede en, i forvejen, staerkt svaekket EU-union.

De skulle absolut have en mening om det franske praesidentvalg, ligesom de dummede sig omkring det amerikanske valg. Store hyldester til Hillary Clinton og Emmanuel Macron. Og de kunne slet ikke tie stille med, hvor meget de foragtede Donald Trump og Marine Le Pen. Total indblanden i frie landes interne forhold. Jeg taler om de to absolutte toppersoner i Den Europaeiske Union – praesidenten for Det Europaeiske Råd, den tidligere polske statsminister Donald Tusk, og praesidenten for EU-Kommissionen, den i forvejen staerkt belastede, tidligere statsminister i Luxembourg, Jean-Claude Juncker.

folkevalgte poster. Ikke en eneste vaelger i EU har haft mulighed for at stemme på dem eller fyre dem. De er ansat af en lille eksklusiv skare af europaeiske stats- og regeringsledere, og i forbindelse med udpegningen af de to har det isaer vaeret den tyske kansler, Angela Merkel, som har lagt de afgørende stemmer i deres vaegtskål. For i EU er Tyskland ikke bare størst og rigest. Merkel er simpelt hen ’über alles’ – hendes vilje er lov, og de andre landes regeringschefer danser efter hende. Også Lars Løkke Rasmussen.

De eneste store lande, der har kunnet give tyskerne modspil, England, Frankrig og Italien, har alle haft staerkt svaekkede ledere. England på grund af Brexit.

Frankrig, fordi praesident François Hollande laenge har vaeret et omvandrende politisk lig. Og Matteo Renzi i Italien fik laenket sin skaebne til en håbløs folkeafstemning, som han naturligvis tabte og derfor gik af. Landet er taet på statsbankerot, så ingen regner rigtigt med Italien, selv om de har en selvfølelse, som er omvendt proportional med landets politiske impotens.

er økonomisk staerkt svaekkede med gigantisk statsunderskud og en gaeld, der for laengst burde havde sendt dem ud af euro-zonen, hvis euro-reglerne i øvrigt blev respekteret og overholdt af medlemslandene. Men som på mange andre EU-områder sejler det hele under den nuvaerende slatne ledelse i unionen.

Nogle lande maerker pisken fra Juncker, Tusk og EU-Domstolen. Andre kan groft overtraede de faelles spilleregler uden konsekvenser. Ungarn og Polen kan bevaege sig helt ud på den anden side af demokrati og retsstat, og indtil videre er der ikke kommet andet end endeløs snak og blinde undersøgelser ud af det. Og med Tusk og Juncker i spidsen kører det meste i tomgang.

Under euro-krisen reagerede de langsomt og ukoncentreret. Med den nuvaerende masse-indvandringskrise er det åbenlyst, at EU kollektivt har mistet grebet. EU nyder som institution en historisk lav tillid i flere lande, blandt andet fordi Donald Tusk og Jean-Claude Juncker har haft store problemer med professionel håndtering af kriserne.

Deres udtalelser er ofte pinlige og ødelaeggede. På Malta-topmødet betegnede Donald Tusk USA’s Trump som en ’trussel mod unionen på linje med Putin’ – en udtalelse, som bag kulisserne blev skarpt kritiseret af andre ledere. I Polen vender regeringen og flertallet i parlamentet ryggen til landets tidligere regeringschef og afviste at gen-udpege ham som EU-praesident. Alligevel gennemtrumfede de andre lande valget stik mod normale spilleregler, hvor kandidater til topposter som minimum må have støtte i deres egne lande. I dag er forholdet mellem Tusk og Polen iskoldt og fyger med gensidige beskyldninger. Han kritiseres blandt andet for utidigt at blande sig i politiske debatter i Polen. Ungarns regeringschef, Viktor Orbán, kalder åbent Juncker for ’diktator’, men kysser ham alligevel på kind og mund ved officielle møder.

i at dumme sig offentligt. Han mente, at ’langsomt, men sikkert er engelsk ved at miste sin betydning i Europa’. En åbenlys fraekhed over for briterne. The Sun mindede ’denne skørbugs-ramte politiker’ om, at over en milliard mennesker i verden taler engelsk. I britiske medier beskyldes

Juncker konsekvent for at vaere fordrukken, optraede som en klovn med omfavnelser og kindkys og optraede synligt beruset under vigtige forhandlinger, senest i forbindelse med møder i Genève om Cyperns fremtid. I det tyske Tagesspiegel omtales Juncker som en klar ’Fehlbesetzung’, manden burde aldrig have haft den post. Og der spekuleres i tyske medier flittigt i hans ’Gesundheitszustand’. En konservativ britisk minister sagde for nylig, at det var vigtigt at holde møder med Juncker før frokost. ’Efter 12 er han ude af stand til at arbejde’.

da citater fra en saerdeles fortrolig middag mellem den britiske premierminister Theresa May og EU-praesident Juncker sivede til medierne angivelig med folk i Junckers stab som kilde. Juncker havde blandt andet betegnet May som en kvinde, ’der lever på en fjern galakse’. Laekagen truer med at sabotere en aftale omkring Brexit i England.

Theresa May har svaret igen ved at tage skarp afstand fra ’europaeiske bureaukrater’ som blander sig i den britiske valgkamp. Donald Tusk beskyldes også for at ’patronisere den kvindelige, britiske regeringschef’.

Også i tyske og franske medier omtales Tusk og Juncker som inkompetente og ødelaeggende for EU-samarbejdet.

Kort sagt: På et tidspunkt, hvor EU står over for historisk store udfordringer, har unionen valgt at saette to aerkefjolser i spidsen. Det lover i sandhed godt forud for valget til EU-Parlamentet om et par år.

Juncker beskyldes for at vaere fordrukken og optraede som en klovn med omfavnelser og kindkys