Men klar til DM-guld
Louise Svalastog har rundet de 34 staerkere end nogen sinde, men to hjernerystelser får hende til at overveje fremtiden
Louise Svalastog styrede København Håndbolds forsvar, og det ligner et DM-guld på eget gulv i Frederiksberg på lørdag. Hun deler jo vanen tro håndmadder ud med en vis rutine, og det er ikke nogen stor løgn, hvis nogen påstår, at Louise Svalastog og København-forsvaret var den helt store vinder i den første DMfinale lørdag eftermiddag.
29-26 ude over Nykøbing Falster – og der er varmet op til guldfest på Frederiksberg naeste lørdag …
– Forsvaret er helt sikkert forskellen. Vi får holdt dem vaek fra det, de allerhelst vil. De vil jo gerne spille det ’nemme’ spil med Mette Gravholt, der ligger og laver en masse ravage, og så vil de komme og skyde rundt om forsvaret. Men jeg synes, vi i 40-45 minutter har fuldstaendig styr på det. Det var sgu meget godt, lyder underdrivelsen fra den frasorterede landsholdsspiller.
Defensiv krumtap
– Tanken om at vinde guld på lørdag er helt fantastisk, men jeg ved også, at vi skal til at nulstille, lige så snart vi kommer ud af denne hal. De kommer jo sikkert også med nogle ting, ligesom vi har laert af denne kamp. De kan ikke finde helt nyt spil frem, så de er også tvunget til at stole på, at deres koncept holder – og det kender vi jo lidt til efterhånden, siger den defensive krumtap.
Hun repraesenterer rutinen i en ung trup – og er imponeret:
– Ved du hvad, jeg har faktisk vaeret ret stolt af, at holdet trods udtalt mangel på rutine i de første kvartfinaler alligevel gik så uimponeret til opgaven. Vi har prøvet at spraenge alle skalaer for, hvad der er muligt, når det gaelder nervøsitet og spaendingsniveau og har laert af det. Lige siden er de unge gået meget roligt til opgaven, og derfor har de vaeret i Skuffelsen stod i lange køer i Naestved, hvor Mulle og Nykøbing tabte den første DMfinale til overmagten fra København. stand til at praestere – samtidig har vi en god ro, fordi vi kender hinanden rigtig godt, siger hun.
Et år mere
– Vi ved, at hvis vi bare slås, så virker det. Vi er ligeglade med, om folk synes, det er kønt – bare vi vinder kampe.
Kontrakten gaelder et år endnu – men det går faktisk så godt, at Louise Svalastog naesten overvejer at stoppe:
– Det er jo fandeme lige før, jeg siger: Nu slutter jeg! For det kan jo ikke gøres ret meget flottere end det, vi leverer lige nu, ha ha. Men jeg har et år mere.
– Jeg har det virkelig godt, men jeg har i to omgange kaempet med hjernerystelser i løbet af saesonen, ellers har min fysik vaeret supergod i år. Bedre end mange af de unges. Det er kun dåbsattesten, der fortaeller mig, at jeg er lidt aeldre. – Det er en naturlig del af livet, at man begynder at overveje andre ting, men jeg har en kontrakt, og jeg har også i sinde at fuldføre den.
Hold i nakken
Louise Svalastog blev sidst skudt i saenk af en medspiller, da hun blev ramt i hovedet i en kamp mod Viborg. Det stød har forfulgt hende siden.
– Mia skød mig lige i hovedet, og den kaemper jeg stadig med. Jeg har et hold i nakken i dag, som stammer fra den episode. Det har jeg kaempet rigtig meget med – og gør det stadig. Ellers går det sgu meget godt, siger hun og griner.
Vi ved, at hvis vi bare slås, så virker det