Vi tilgiver ham aldrig
I DATTER DRAEBT I VOLDSORGIE Mor skal gennem smertefulde dage, når Marc Lindeskovs dødbringende overfald på Sara Huus Lind udpensles i Retten i Svendborg
Otte måneder efter at den livsglade, 23-årige Sara Huus Lind blev taesket ihjel af sin jaevnaldrende kaereste, Marc Meyer Lindeskov, har smerten, savnet, sorgen og vreden ikke fortaget sig en millimeter hos den unge kvindes naermeste pårørende, tvaertimod.
For foraeldrene Alex Jensen og Laila Lind og storebroderen Benjamin på 26 år bliver verden aldrig den samme som inden 17. september i fjor, da Marc Meyer Lindeskov i et ubegribelig vanvittigt voldsorgie – formentlig drevet af jalousi – gik amok og med sine bare naever, knae, spark og trampen taeskede den spinkle kvinde så brutalt, at omfanget af hendes skader havde en ufattelig karakter.
Håber på hård straf
Torsdag og fredag skal en domsmandsret anført af dommer Anders Munch-Jensen ved Retten i Svendborg tage stilling til, om Marc Meyer Lindeskov kan dømmes for drab, eller om hans erkendte overfald på kaeresten var et udslag af grov vold med døden til følge. Det sidste vil Marc Meyer Lindeskovs forsvarer, advokat Annette Petersen, forsøge at overbevise retten om.
– Vi tilgiver ham aldrig og håber, at han får den hårdest mulige straf og aldrig bliver løsladt igen. For hvem siger, at han ikke kan finde på at gøre noget lignende, når han engang lukkes ud i friheden.
– Hvis jeg kender ham ret, vil han bare vaere kold og sidde og glo ud i luften. Skulle han mod forventning vise anger og krokodille-tårer, får han ingen medfølelse fra mig, siger Laila Lind om udsigten til over to dage at blive konfronteret med enhver foraelders vaerste mareridt.
Forsvarer Annette Petersen ønsker ikke at udtale sig om hverken sagen eller sin klients tilstand i forbindelse med sin nu otte måneder lange varetaegtsfaengsling.
– Når dommen er afsagt på fredag, er det muligt, at jeg vil udtale mig mere specifikt, siger Annette Petersen.
253 dages evig smerte
Mens Saras far, Alex Jensen, bliver hjemme, vil Laila Lind og broderen Benjamin vaere på tilhørerpladserne i retten, når specialanklager Marianne Birck, Fyns Politi, gennemgår de raedsler og den brutalitet, som Sara Huus Lind oplevede i sine sidste, forfaerdende minutter og sekunder i parrets lejlighed i Svendborg om natten mellem fredag 16. og lørdag 17. september i fjor.
I de 253 dage, som er gået siden da, har smerten efter tabet af Sara konstant tynget foraeldreparret fra Oure på Sydfyn.
– Hjernen og hjertet er fyldt med det hele tiden, og det har på intet tidspunkt vaeret sådan, at vi lige har haft en enkelt god dag. Vi kommer aldrig over det, siger Laila Lind, der stort set ikke har laest om sagen i medierne. Netop derfor vil hun vaere til stede i retten, selv om hun udmaerket ved, at detaljerne ved maltrakteringen af hendes datter kommer til at gøre skrigende ondt, når de fremlaegges af specialanklager Marianne Birck.
– På den lange bane tror jeg, det er godt, at jeg er der. Hvis jeg ikke var, ville jeg gå resten af livet og spekulere på hvorfor og hvordan. Men det bliver selvfølgelig meget hårdt, og jeg ved ikke, hvordan jeg reagerer følelsesmaessigt. Jeg er normalt ikke typen, der råber og skriger, så det gør jeg vel heller ikke her, siger den 52-årige mor, som ligesom sin 50-årige mand bearbejder sorgen og smerten igennem samtaler med deres laege. I begyndelsen konsulterede de en psykolog, men laegen daekker nu også det behov.
Går i bue uden om os
Jeg vil faktisk meget gerne tale om Sara. Det lindrer på smerten
Siden den raedselsfulde september-nat har foraeldrene – både fysisk og psykisk – vaeret ude i tovene, og naetterne har ofte vaeret lange.
– Både Alex og jeg har følt os tappet for energi, og vi kan maerke, at der kun skal meget lidt til, før laesset vaelter for os, fortaeller Laila Lind, der arbejder på deltid som proces-operatør i et garveri i nabobyen Vester Skerninge. Alex Jensen driver en netbutik, men det har vaeret for nedsat blus, siden chokket slog kløerne i ham.
– I begyndelsen var Alex den udadvendte af os, men det har aendret sig. Nu er det mig, der har mest behov for at tale. Problemet er så bare, at vi ofte oplever, at folk går i en stor bue uden om os, fordi de ikke vil forstyrre os, som vi har hørt nogen forklare.
– Det er forfaerdeligt og skuffende og maerkeligt, for jeg vil faktisk meget gerne tale om Sara. Det lindrer på smerten, men folk er måske bange for, hvordan vi reagerer, hvis de taler med os om det, raesonnerer Laila Lind og vender blikket mod sønnen Benjamin og hans omgangskreds, der taeller flere af Saras gamle veninder.
– De unge er langt bedre til at tackle situationen og taler i modsaetning til os aeldre ofte om Sara og det, der skete. Der er Benjamin i bedre haender end hans mor og far, siger Laila Lind.
Specialanklager Marianne Birck ønsker ikke at udtale sig om sagen, inden den har vaeret igennem retssystemet. Der er indkaldt i alt otte vidner, og dommen ventes afsagt på fredag.