Vi får det, vi kom for
Aldrende, flot, sjov, underholdende, fraek og politisk korrekt topklasse
HANS ENGELL
Cirkusrevyen 2017, Dyrehavsbakken Instruktør: Lisbet Dahl; kapelmester: James Price; scenograf: Nina Schiøtz; koreograf René Vinther; kostumier: Henrik Børgesen ’Jeg kan knuse hele verden, men tager America First’, udbryder Henrik Lykkegaard, fremragende maskeret som Donald Trump.
Det er simpelt hen aftenens bedste nummer, skarpt forfulgt af Lisbet Dahl som Thyra Frank og Ulf Pilgaard som en aeldre herre på forgaeves jagt efter en postkasse. Hvorfor skal vi alle sammen tvinges til at opsaette postkasser, når synet af et postbud er mere sjaeldent end at se en stork?
Og så er der Lise Baastrup, som er bedre end Inger Støjberg herself. Hun serverer kager sammen med flygtningestramninger. ’Vi har sagt nej til gamle, syge og svage – sku’ det ikke gi’ en kage’, jubler hun. Hård retorik pakket overbevisende ind i jysk naivitet.
Ekstra Bladets modediktator Jim Lyngvild går amok, når han ser sig selv i vild krigsdans i Henrik Lykkegaards pelsklaedte udgave med laederbukser og bongotrommer. Det er helt vildt, det nummer.
For mange svipsere
Og sådan er den klassiske Cirkusrevyen 2017 heldigvis. Vi får det, vi kom for. En flot forestilling med en håndfuld supernumre, flere i mellemklassen, og i år lidt for mange svipsere. Masser af latter, men man bliver ikke syg af grin.
Hele showet kører med vanlig fart og farve. Det er 31. gang, Lisbet Dahl står i front sammen med en Ulf Pilgaard, der har taget 37 runder i teltet.
Begge i topform, godt på vej til at blive overhalet af Henrik Lykkegaard, der har aftenens mest velskabte numre, bl.a. som Trump. Også i ’LA LA LA’-nummeret, hvor han med vildt blik og underlige fagter giver den som Tosse-Anders (Samuelsen) og hans liberale tropper, der slås indbyrdes.
Her skruer Lisbet Dahl helt op for gassen som en forrygende morsom Thyra Frank, der dalrer rundt med Bailey-flaske og siger dumme ting. Spot on.
Nok oldekolle
Forestillingen køres hjem af en smuk scenografi og showdansere i stjerneklasse. Flot og farverigt flettet sammen med James Price og hans band som stensikker orkesterstøtte.
Cirkusrevyen i år handler meget om de gamle, de dårlige forhold på plejehjem og teknologi, der ikke er til at finde ud af eller ikke virker. Men er vi aeldre virkelig så ubehjaelpsomme?
De gamle skal tvinges til at blive på arbejdsmarkedet, til de segner med gulvspand og tjenerforklaede. Skal de nu det? Der er gået for meget oldekolle i det.
Skandalerne i Skat kunne sagtens have båret et mere bidende indslag end en hastig dialog mellem Lykkegaard og Ellegaard, der virker som en sammenskrevet genbrugskopi af de gamle Kellerdirk-numre med ’tømmerflåden’ og ’skolekammerater’.
Guddommelig star quality
Den dumme dansker i sofaen med avisen over hovedet og flade bemaerkninger har vi set før, og indslaget med urneaske, der havner i bagerens mel og brød, er direkte pinligt. Hvad skal vi med det? Eller Ellegaards indiske ’pissemand’ (undskyld: pcmand) Atman, hvor de samme tre slidte jokes slaebes gennem et alt for langt nummer.
Ulf Pilgaard siger i en sang smukt og vemodigt farvel til Claus Ryskjaer, der sammen med ham selv og Lisbet Dahl bar Cirkusrevyen i årevis. Ak, ja.
Både Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl har (stadig) guddommelig star quality med deres enorme professionalisme og sikkerhed. Hvis teksten er i orden, rammer de aldrig ved siden af.
Oplev bare Lisbet som den aldrende diva, der støder ind i strudsefjerene på de unge dansemus og har lidt svaert ved at komme op ad trappen. Det er guld.
Og på en måde symbolsk for årets revy. Aldrende. Flot, sjov, underholdende, fraek, politisk korrekt topklasse.
Endnu.
Oplev bare Lisbet som den aldrende diva, der støder ind i strudsefjerene på de unge dansemus og har lidt svaert ved at komme op ad trappen