Hjemmebygget djaevelskab

Ifølge det britiske politi blev der brugt en 'improviseret spraengladning', og redningspersonalet, som ankom til Manchester Arena, har beskrevet, at ofrenes skader mindede om dem, man får, hvis man bliver ramt af fragmenter fra en håndgranat.

Tidligere jaegersoldat Thomas Rathsack forklarer, at improviserede spraengladninger med søm og møtrikker er beregnet til at få maksimal effekt ud af en begraenset maengde spraengstof.

– Man detonerer bomben manuelt ved hjaelp af en lille knap, batteri eller en anden udformning, som kan vaere forbundet med ledninger til spraengladningen, forklarer Thomas Rathsack.

Jo taettere bomben er pakket, des større kraft er der i eksplosionen. Spraengladningen pakkes ind i de fragmenter, gerningsmanden vaelger.

En mindre bombe kan vaere vaere bundet taet på kroppen i et baelte rundt om maven. Eller gerningsmanden kan bruge en taske eller rygsaek at skjule bomben i. Jo større spraengladning, des vaerre bliver konsekvenserne.

– Der har vaeret en betydelig maengde af energi i bomben for at kunne draebe og såre så mange mennesker, fastslår Rathsack.

Søm-bomber

Det er ikke første gang, at såkaldte 'søm-bomber' er blevet brugt til at skade mange mennesker.

'Søm-bomber' blev også detoneret under angrebet i 2013 på Boston Marathon og i Belgien i marts 2016, hvor lufthavnen og en metrostation i Bruxelles blev angrebet af fire forskellige gerningsmaend. Her afslørede skaderne, at bomben havde vaeret pakket med søm og skruer, som borede sig ind i ofrene.

– Det er en relativt normal bombe, siger Thomas Rathsack.