Deres gode kemi er deres helt store styrke
Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl egentlig sammen, når det kommer til stykket?
Kan de overhovedet føre en politik i faellesskab, som ikke handler om at jorde den mørbankede Lars Løkke? Hvor er S og DF taet på hinanden og hvor skilles vejene?
Spørgsmålet er helt centralt, fordi en mulig kommende S-mindretalsregering på lange straekninger vil vaere helt afhaengig af samarbejdet med DF.
bliver det så? I politik er personlig kemi altafgørende. Og det er styrken i samarbejdet mellem Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen. De har en for forskellige partiledere en sjaelden set god indbyrdes kemi.
De kan tale fortroligt sammen, de har tillid og respekt for hinanden, de kender deres egne baglande bedre end de fleste. Og de stoler på de aftaler, de indgår med hinanden.
Man kan sige: Alt det, som hverken Thulesen Dahl eller Mette Frederiksen føler i forhold
vil pege på en blå statsminister, hvis der er blåt flertal, vil han gøre alt for at holde Morten Østergaard, Pernille Skipper og Uffe Elbaek så langt vaek fra indflydelse som overhovedet muligt, hvilket betyder, at Tulle må tage ansvar for større politiske beslutninger.
De radikale vil vaere helt enormt sure, hvis de ikke får ministerposter. EL og Alternativet vil laegge sig i hård opposition med røde og grønne streger og SF vil vaere konstruktivt til en vis graense.
vil Venstre i begyndelsen vaere vrangvillige. Et tabt valg betyder også farvel til Løkke og valg af ny partileder.
V bliver tunge at danse med. De konservative vil vaere i arbejdstøjet, men også kun til en vis graense.
Så tilbage er Dansk Folkeparti, der kommer til at baere meget igennem sammen med S.
Hvorfor danner S og DF ikke bare regering sammen, hvis de alligevel skal samarbejde taet?
Af to grunde: En sådan regering vil ikke kunne samle flertal.
Ingen andre partier hverken i rød eller blå blok vil pege på en S-DF-regering og da de to partier ikke får 90 mandater tilsammen, er den mulighed simpelthen ikke til stede.
De kan tale fortroligt sammen, de har tillid og respekt for hinanden, de kender deres egne baglande bedre end de fleste
er, at hverken hos S eller DF er der ønske om at gøre samarbejdet så forpligtende – endnu. Trods enighed på lange straekninger skal vi ikke Mette Frederiksen og Kristian Thulesen har meget til faelles. Ikke mindst mistilliden til Lars Løkke Rasmussen.
glemme, at det er kort tid siden de var naermest dødsfjender. Det kraever en lang proces, hvor samarbejdet testes under mange udfordringer. Og ingen af de røde partier
vil nogensinde pege på en regering med DF, ligesom de borgerlige heller ikke vil pege på en S-statsminister. Så der skal blødes meget op i dansk politik eller mandaterne
skal flytte sig rigtig meget, før det er muligt.
Men det betyder ikke, at Tulle og Mette ikke kan samarbejde. Det kan de på masser af områder.