KASSE-TAENKNING
Klubbernes bødepenge der i denne saeson løber op i 1.395.000 kr., ryger direkte ned i DBU’s pengekasse DANSK FODBOLD
1.395.000 kr.!
Så mange penge har Fodboldens Disciplinaerinstans uddelt bøder for i løbet af saesonen i Superligaen.
Som det fremgår af grafikken tegner Brøndby sig for den største del af bøderne, men også FC København, FC Midtjylland og AGF er blandt dem, der har betalt bøder for mere end 150.000 kr. i løbet af saesonen.
Pengene ryger direkte ned i DBU´s kasse og har hidtil ikke vaeret synlige i DBU’s årsregnskab, når man ser på unionens indtaegter.
For her fremgår beløbene hverken som en selvstaendig post eller som en note. Men det kommer der formentlig en aendring på i fremtiden.
– Det giver rigtig god mening i fremtiden at vise i vores regnskab, hvor store indtaegterne er for de bøder, Fodboldens Disciplinaerinstans giver til klubberne, erkender DBU’s kasserer, Christian Kofoed.
– Jeg er enig i, at vi godt kan notere indtaegterne fra bøderne som en saerskilt post i DBU’s regnskab, supplerer DBU’s formand, Jesper Møller og uddyber så:
– Men jeg vil gerne have Divisionsforeningen indover det her spørgsmål.
– Om de kan acceptere, at vi i vores regnskab offentliggør tallene for, hvem der har fået bøderne af disciplinaerinstansen. Vi skal også taenke på, vi har et hensyn at tage til klubberne, påpeger Jesper Møller.
DBU har de seneste tre år haft indtaegter på 3,3 mio. kr. fra de bøder Fodboldens Disciplinaerinstans stanger ud til klubberne. Men det fremgår ingen steder, hvad pengene bliver brugt til.
– Der er omkostninger ved en Disciplinaer Instans, som bliver daekket ind via de bødeindtaegter, vi får.
– De øvrige indtaegter er ikke øremaerkede til specielle formål, men de indgår som en del af medfinansieringen til vores CSR-projekter, forklarer Christian Kofoed.
Det kan vaere Fair Play kampagner, Get2Fodboldskoler eller projekter i kommunerne, men pointen er, at pengene ryger direkte ned i DBU’s kasse og unionen har ingen mulighed for at budgettere med, hvor store bødeindtaegterne bliver år for år.
Lars Berendt, der var kommunikationschef i DBU frem til fyringen i marts 2014, foreslog i sin tid overfor DBU’s bestyrelse, at bøde-indtaegterne skulle gå til velgørenhed.
Men det forslag mødte ikke opbakning blandt bestyrelsens medlemmer. Lars Berendt forklarer: – Da overtraedelserne af cirkulaeret begyndte at blive temmelig konsekvente og bøderne blev mere markante, forudså jeg, at der kunne opstå kritik af, at pengene røg direkte ind i DBU’s kasse. Og det tilmed var DBU’s egen disciplinaerinstans, der udskrev bøderne. Det ville vaere langt vanskeligere at kritisere bødeindtaegterne, hvis de var øremaerket til specifikke formål.
– Specielt hvis pengene gik til velgørende, sociale eller sundhedsmaessige formål.
– Jeg fremlagde mine overvejelser for DBU’s bestyrelse og stillede på bestyrelsesmødet forslag om, at bødeindtaegterne skulle sendes videre til de CSR-projekter og eksterne partnere, vi samarbejdede med i kommunikationsafdelingen.
– Mit forslag fik ikke opbakning, men der blev i stedet stillet et modforslag om, at pengene skulle gå til projekter og arbejde med klubbernes fans. Det virkede ikke Brøndby har i saesonens løb fået en sand bøderegn – 10 bøder og vaersågod at betale 575.000 kr. til DBU’s kasse. logisk for mig at sende pengene tilbage til dem, der var skyld i bøderne. Hvad det endte med, kan jeg simpelthen ikke huske.
– Men det må vel fremgå af DBU’s regnskab, siger Lars Berendt.
DBU’s formand, Jesper Møller er i dag ikke indstillet på at øremaerke indtaegterne fra bøderne udelukkende til velgørenhed.
– Det er DBU’s bestyrelse, der bestemmer, hvad pengene skal gå til.
– Men vi bruger pengene som en del af finansieringen til en raekke af de projekter, vi har lavet i flere år. Men det er klart, at vi på ingen måder kan budgettere med bødeindtaegter.
– Det er en ekstraordinaer post vi får ind hvert år, påpeger Jesper Møller.
Det er DBU’s bestyrelse, der bestemmer, hvad pengene skal gå til