Hyren god nok Johnny Depp i håbløs dødssejler
Femte kapitel i sagaen er et skoleeksempel på manglende evne til at stoppe, mens legen er god
Instr.: Espen Sandberg og Joachim Rønning Medv.: Johnny Depp, Javier Bardem, Kaya Scodelario, Paul McCartney m.fl. 129 min. Premiere 24. maj over hele landet Instruktøren Gore Verbinskis oprindelige 'Pirates of the Caribbean'-trilogi fra 2003-2007 med Johnny Depp som den fordrukne, flamboyante og flagrende kaptajn Johnny Depp ligner efterhånden en, der ikke engang gider prøve at gøre sig umage, inden han indkasserer sin sikkert ikke ubetragtelige hyre. Jack Sparrow var en forfriskende genoplivning af pirat-genren, der ellers var sunket fuldstaendig til bunds i det store filmhav.
Men det blev også big business med alskens tilhørende merchandise, så selv om Verbinski gik fra borde, fortsatte man selvfølgelig med 'Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand' (2011) med Rob Marshall ved roret. Den var bestemt ingen katastrofe, om end der var begyndt at lugte en smule hengemt på daekket.
Til gengaeld er det svaert at finde noget paent at sige om aktuelle 'Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge'. Bevares, billederne er flotte, men baerer i den grad også praeg af genbrug, og Johnny Depp ligner efterhånden en, der ikke engang gider prøve at gøre sig umage, inden han indkasserer sin sikkert ikke ubetragtelige hyre.
Sparrow har fra starten vaeret en komisk figur, men denne gang bliver det mest af den ufrivillige slags.
Opgaven med at navigere den dyre skude er denne gang lagt i haenderne på det norske makkerpar Esben Sandberg og Joachim Rønning, der senest var ude at sejle med Thor Heyerdal om bord på 'Kon-Tiki' (2012). De har desvaerre ikke noget nyt at byde ind med overhovedet, men kan trods alt ikke klandres for det fuldstaendig tåbelige manuskript, som jeg nok skal afholde mig fra at forsøge at referere her. Ikke engang ellers altid gode Javier Bardem formår at få noget som helt brugbart ud af vrøvlet.
Slap McCartney
I de to foregående film i sagaen havde man hevet Keith Richards ind som galionsfigur, og det gav meget god mening, da Depp havde hentet stor inspiration til Sparrows look fra netop Richards’ image. Det er så til gengaeld et eklatant eksempel på den åndelige armod, der praeger hele miseren, at man denne gang har indskrevet en anden aldrende rockstjerne, Sir Paul McCartney, der hverken gør fra eller tid, men blot er en slap gimmick.
Hvis man som jeg har et svagt punkt for de tidligere films spektakulaere skrøner og visuelle overskud, bør man gå i en stor bue uden om dette femte kapitel, der virker gennemsyret af kynisk spekulation og mangel på fantasi.
Et skoleeksempel på manglende evne til at stoppe, mens legen er god.
Pudsigt
PS. I øvrigt pudsigt, at originaltitlen 'Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales' på 'dansk' er oversat til 'Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge'.’
Hvis det endelig skulle vaere, så er haevn vel et ganske glimrende ord.