Det glaeder jeg mig til

er kommet vaklende hen til dagens imødesete finale. Ikke i selve pokalturneringen, men Brøndby har tabt de seneste fire Superligakampe, mens FCK har forladt banen som taber i de seneste to.

Man kunne påstå, at ingen hold bliver bedre af nederlag, men man skal naeppe smide for meget analyse i de mange tabte kampe. Guld og sølv var sikret, spillere blev sparet, spillere blev prøvet.

en finale, hvor jeg specielt glaeder mig til:

At opleve en kamp, hvor fangrupperne er lige store. Normalt er udebane-fansene jo talmaessigt underlegne, men det bliver der lavet om på i denne kamp. Det bliver fedt. At se hvordan FCK løser

fravaer. Taler vandrørene sandt, så bliver det Nicolai Boilesen på en uvant højre back. Spaendende.

At se, om for alvor kan funkle mod FCK i rummet mellem modstanderens forsvar og midtbane. Han har redskaberne og nu også den helt store scene.

At se om FCK’erne stadig er sultne, og om endelig får scoret mod aerkerivalen Brøndby.

Duellerne. Kampene mellem de to mandskaber plejer at have voldsomme – og det hører sig til i sådan en pokalfinale.

Hvor voldsomt tør Brøndby og presse og prøve at stresse FCK’s boldsikre mandskab med deres hvirvelvinds-pres?

selvfølgelig en hel masse mere i en kamp, der naesten kun kan blive en fodboldfest.